Psalms 22
1 To ouercome, for `the morewtid hynd; the salm of Dauid. God, my God, biholde thou on me, whi hast thou forsake me? the wordis of my trespassis ben fer fro myn helthe.
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 Mi God, Y schal crye bi dai, and thou schalt not here; and bi nyyt, and not to vnwisdom to me.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 Forsothe thou, the preisyng of Israel, dwellist in holynesse;
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 oure fadris hopiden in thee, thei hopiden, and thou delyueridist hem.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 Thei crieden to thee, and thei weren maad saaf; thei hopiden in thee, and thei weren not schent.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 But Y am a worm, and not man; the schenschip of men, and the outcastyng of the puple.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 Alle men seynge me scorneden me; thei spaken with lippis, and stiriden the heed.
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 He hopide in the Lord, delyuere he hym; make he hym saaf, for he wole hym.
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 For thou it art that drowist me out of the wombe, thou art myn hope fro the tetis of my modir;
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 in to thee Y am cast forth fro the wombe. Fro the wombe of my modir thou art my God; departe thou not fro me.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 For tribulacioun is next; for noon is that helpith.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Many calues cumpassiden me; fatte bolis bisegiden me.
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 Thei openyden her mouth on me; as doith a lioun rauyschynge and rorynge.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 I am sched out as watir; and alle my boonys ben scaterid. Myn herte is maad, as wex fletynge abrood; in the myddis of my wombe.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 Mi vertu driede as a tiyl stoon, and my tunge cleuede to my chekis; and thou hast brouyt forth me in to the dust of deth.
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 For many doggis cumpassiden me; the counsel of wickid men bisegide me. Thei delueden myn hondis and my feet;
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 thei noumbriden alle my boonys. Sotheli thei lokiden, and bihelden me;
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 thei departiden my clothis to hem silf, and thei senten lot on my cloth.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 But thou, Lord, delaie not thin help fro me; biholde thou to my defence.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 God, delyuere thou my lijf fro swerd; and delyuere thou myn oon aloone fro the hond of the dogge.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 Make thou me saaf fro the mouth of a lioun; and my mekenesse fro the hornes of vnycornes.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 I schal telle thi name to my britheren; Y schal preise thee in the myddis of the chirche.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Ye that dreden the Lord, herie hym; alle the seed of Jacob, glorifie ye hym.
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 Al the seed of Israel drede hym; for he forsook not, nethir dispiside the preier of a pore man. Nethir he turnede awei his face fro me; and whanne Y criede to hym, he herde me.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 Mi preisyng is at thee in a greet chirche; Y schal yelde my vowis in the siyt of men dredynge hym.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 Pore men schulen ete, and schulen be fillid, and thei schulen herie the Lord, that seken hym; the hertis of hem schulen lyue in to the world of world.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 Alle the endis of erthe schulen bithenke; and schulen be conuertid to the Lord. And alle the meynees of hethene men; schulen worschipe in his siyt.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 For the rewme is the Lordis; and he schal be Lord of hethene men.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 Alle the fatte men of erthe eeten and worschipiden; alle men, that goen doun in to erthe, schulen falle doun in his siyt.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 And my soule schal lyue to hym; and my seed schal serue him.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 A generacioun to comyng schal be teld to the Lord; and heuenes schulen telle his riytfulnesse to the puple that schal be borun, whom the Lord made.
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
