Psalms 146

1 Alleluya.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 Mi soule, herie thou the Lord; Y schal herie the Lord in my lijf, Y schal synge to my God as longe as Y schal be. Nile ye triste in princis;

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, saa længe jeg lever.

3 nether in the sones of men, in whiche is noon helthe.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 The spirit of hym schal go out, and he schal turne ayen in to his erthe; in that dai alle the thouytis of hem schulen perische.

Hans Aand gaar bort, han bliver til Jord igen, hans Raad er bristet samme Dag.

5 He is blessid, of whom the God of Jacob is his helpere, his hope is in his Lord God, that made heuene and erthe;

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Haab staar til HERREN hans Gud,

6 the see, and alle thingis that ben in tho.

som skabte Himmel og Jord, Havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 Which kepith treuthe in to the world, makith dom to hem that suffren wrong; yyueth mete to hem that ben hungri. The Lord vnbyndith feterid men;

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 the Lord liytneth blynde men. The Lord reisith men hurtlid doun; the Lord loueth iust men.

HERREN aabner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 The Lord kepith comelyngis, he schal take vp a modirles child, and widewe; and he schal distrie the weies of synners.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 The Lord schal regne in to the worldis; Syon, thi God schal regne in generacioun and in to generacioun.

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!