Psalms 129

1 The song of greces. Israel seie now; Ofte thei fouyten ayens me fro my yongth.

Sang til Festrejserne.

2 Ofte thei fouyten ayens me fro my yongthe; and sotheli thei miyten not to me.

De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

3 Synneris forgeden on my bak; thei maden long her wickidnesse.

Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

4 The `iust Lord schal beete the nollis of synneris;

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5 alle that haten Sion be schent, and turned abak.

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

6 Be thei maad as the hey of hous coppis; that driede vp, bifore that it be drawun vp.

blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

7 Of which hei he that schal repe, schal not fille his hond; and he that schal gadere hondfullis, schal not fille his bosum.

og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

8 And thei that passiden forth seiden not, The blessing of the Lord be on you; we blessiden you in the name of the Lord.

Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«