Psalms 129

1 The song of greces. Israel seie now; Ofte thei fouyten ayens me fro my yongth.

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 Ofte thei fouyten ayens me fro my yongthe; and sotheli thei miyten not to me.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Synneris forgeden on my bak; thei maden long her wickidnesse.

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 The `iust Lord schal beete the nollis of synneris;

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 alle that haten Sion be schent, and turned abak.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Be thei maad as the hey of hous coppis; that driede vp, bifore that it be drawun vp.

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Of which hei he that schal repe, schal not fille his hond; and he that schal gadere hondfullis, schal not fille his bosum.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 And thei that passiden forth seiden not, The blessing of the Lord be on you; we blessiden you in the name of the Lord.

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.