Psalms 12

1 To the victorie on the eiyte, the song of Dauid. Lord, make thou me saaf, for the hooli failide; for treuthis ben maad litle fro the sones of men.

Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

2 Thei spaken veyn thingis, ech man to hys neiybore; thei han gileful lippis, thei spaken in herte and herte.

HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

3 The Lord destrie alle gileful lippis; and the greet spekynge tunge.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

4 Whiche seiden, We schulen magnyfie oure tunge, our lippis ben of vs; who is oure lord?

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

5 For the wretchednesse of nedy men, and for the weilyng of pore men; now Y schal ryse vp, seith the Lord. I schal sette inhelt he; Y schal do tristili in hym.

dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

6 The spechis of the Lord ben chast spechis; siluer examynyd bi fier, preued fro erthe, purgid seuen fold.

»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

7 Thou, Lord, schalt kepe vs; and thou `schalt kepe vs fro this generacioun with outen ende.

HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

8 Wickid men goen in cumpas; bi thin hiynesse thou hast multiplied the sones of men.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.