Psalms 106
1 Alleluya. Kouleche ye to the Lord, for he is good; for his mercy is with outen ende.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
2 Who schal speke the powers of the Lord; schal make knowun alle hise preisyngis?
Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
3 Blessid ben thei that kepen dom; and doon riytfulnesse in al tyme.
Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
4 Lord, haue thou mynde on vs in the good plesaunce of thi puple; visite thou vs in thin heelthe.
Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
5 To se in the goodnesse of thi chosun men, to be glad in the gladnes of thi folk; that thou be heried with thin eritage.
at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
6 We han synned with oure fadris; we han do vniustli, we han do wickidnesse.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
7 Oure fadris in Egipt vndirstoden not thi merueils; thei weren not myndeful of the multitude of thi merci. And thei stiynge in to the see, in to the reed see, terreden to wraththe;
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
8 and he sauede hem for his name, that `he schulde make knowun his power.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
9 And he departide the reed see, and it was dried; and he lede forth hem in the depthis of watris as in deseert.
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
10 And he sauede hem fro the hond of hateris; and he ayen bouyte hem fro the hond of the enemye.
han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
11 And the watir hilide men troublynge hem; oon of hem abood not.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
12 And thei bileueden to hise wordis; and thei preisiden the heriynge of hym.
da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13 Thei hadden `soone do, thei foryaten hise werkis; and thei abididen not his councel.
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
14 And thei coueitiden coueitise in deseert; and temptiden God in a place with out watir.
de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
15 And he yaf to hem the axyng of hem; and he sente fulnesse in to the soulis of hem.
så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
16 And thei wraththiden Moyses in the castels; Aaron, the hooli of the Lord.
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
17 The erthe was opened, and swolewid Datan; and hilide on the congregacioun of Abiron.
Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18 And fier brente an hiye in the synagoge of hem; flawme brente synneris.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
19 And thei maden a calf in Oreb; and worschipiden a yotun ymage.
De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
20 And thei chaungiden her glorie; in to the liknesse of a calf etynge hei.
de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
21 Thei foryaten God, that sauede hem, that dide grete werkis in Egipt,
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
22 merueils in the lond of Cham; feerdful thingis in the reed see.
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
23 And God seide, that he wolde leese hem; if Moises, his chosun man, hadde not stonde in the brekyng of his siyt. That he schulde turne awei his ire; lest he loste hem.
Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
24 And thei hadden the desirable lond for nouyt, thei bileueden not to his word, and thei grutchiden in her tabernaclis;
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25 thei herden not the vois of the Lord.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
26 And he reiside his hond on hem; to caste doun hem in desert.
da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
27 And to caste awei her seed in naciouns; and to leese hem in cuntreis.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28 And thei maden sacrifice to Belfagor; and thei eeten the sacrificis of deed beestis.
De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
29 And thei wraththiden God in her fyndyngis; and fallyng was multiplied in hem.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
30 And Fynees stood, and pleeside God; and the veniaunce ceesside.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
31 And it was arrettid to hym to riytfulnesse; in generacioun and in to generacioun, til in to with outen ende.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
32 And thei wraththiden God at the watris of ayenseiyng; and Moises was trauelid for hem, for thei maden bittere his spirit,
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
33 and he departide in his lippis.
thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
34 Thei losten not hethen men; whiche the Lord seide to hem.
De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35 And thei weren meddlid among hethene men, and lerneden the werkis of hem,
med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36 and serueden the grauen ymagis of hem; and it was maad to hem in to sclaundre.
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37 And thei offriden her sones; and her douytris to feendis.
til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
38 And thei schedden out innocent blood, the blood of her sones and of her douytris; whiche thei sacrificiden to the grauun ymagis of Chanaan.
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39 And the erthe was slayn in bloodis, and was defoulid in the werkis of hem; and thei diden fornicacioun in her fyndyngis.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
40 And the Lord was wrooth bi strong veniaunce ayens his puple; and hadde abhominacioun of his eritage.
Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
41 And he bitook hem in to the hondis of hethene men; and thei that hatiden hem, weren lordis of hem.
han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
42 And her enemyes diden tribulacioun to hem, and thei weren mekid vndir the hondis of enemyes;
deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
43 ofte he delyuerede hem. But thei wraththiden hym in her counsel; and thei weren maad low in her wickidnessis.
Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
44 And he siye, whanne thei weren set in tribulacioun; and he herde the preyer of hem.
dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
45 And he was myndeful of his testament; and it repentide hym bi the multitude of his merci.
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46 And he yaf hem in to mercies; in the siyt of alle men, that hadden take hem.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Oure Lord God, make thou vs saaf; and gadere togidere vs fro naciouns. That we knouleche to thin hooli name; and haue glorie in thi preisyng.
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Blessid be the Lord God of Israel fro the world and til in to the world; and al the puple schal seye, Be it don, be it don.
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
