Proverbs 15
1 A soft answere brekith ire; an hard word reisith woodnesse.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 The tunge of wise men ourneth kunnyng; the mouth of foolis buylith out foli.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 In ech place the iyen of the Lord biholden good men, and yuel men.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 A plesaunt tunge is the tre of lijf; but the tunge which is vnmesurable, schal defoule the spirit.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 A fool scorneth the techyng of his fadir; but he that kepith blamyngis, schal be maad wisere. Moost vertu schal be in plenteuouse riytfulnesse; but the thouytis of wickid men schulen be drawun vp bi the roote.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 The hous of a iust man is moost strengthe; and disturbling is in the fruitis of a wickid man.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 The lippis of wise men schulen sowe abrood kunnyng; the herte of foolis schal be vnlijc.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 The sacrifices of wickyd men ben abhomynable to the Lord; avowis of iust men ben plesaunt.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 The lijf of the vnpitouse man is abhomynacioun to the Lord; he that sueth riytfulnesse, schal be loued of the Lord.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 Yuel teching is of men forsakinge the weie of lijf; he that hatith blamyngis, schal die.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 Helle and perdicioun ben open bifor the Lord; hou myche more the hertis of sones of men. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 A man ful of pestilence loueth not hym that repreueth him; and he goith not to wyse men.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 A ioiful herte makith glad the face; the spirit is cast doun in the morenyng of soule.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 The herte of a wijs man sekith techyng; and the mouth of foolis is fed with vnkunnyng.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 Alle the daies of a pore man ben yuele; a sikir soule is a contynuel feeste.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Betere is a litil with the drede of the Lord, than many tresouris and vnfillable.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 It is betere to be clepid to wortis with charite, than with hatrede to a calf maad fat.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 A wrathful man reisith chidyngis; he that is pacient, swagith chidyngis reisid.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 The weie of slow men is an hegge of thornes; the weie of iust men is with out hirtyng.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 A wise sone makith glad the fadir; and a fonned man dispisith his modir.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Foli is ioye to a fool; and a prudent man schal dresse hise steppis.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Thouytis ben distried, where no counsel is; but where many counseleris ben, tho ben confermyd.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 A man is glad in the sentence of his mouth; and a couenable word is best.
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 The Lord schal distrie the hows of proude men; and he schal make stidefast the coostis of a widewe.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 Iuele thouytis is abhomynacioun of the Lord; and a cleene word moost fair schal be maad stidfast of hym.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 He that sueth aueryce, disturblith his hous; but he that hatith yiftis schal lyue. Synnes ben purgid bi merci and feith; ech man bowith awei fro yuel bi the drede of the Lord.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 The soule of a iust man bithenkith obedience; the mouth of wickid men is ful of yuelis.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 The Lord is fer fro wickid men; and he schal here the preyers of iust men.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 The liyt of iyen makith glad the soule; good fame makith fat the boonys.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 The eere that herith the blamyngis of lijf, schal dwelle in the myddis of wise men.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 He that castith awei chastisyng, dispisith his soule; but he that assentith to blamyngis, is pesible holdere of the herte.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 The drede of the Lord is teching of wisdom; and mekenesse goith bifore glorie.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
