Proverbs 12
1 He that loueth chastisyng, loueth kunnyng; but he that hatith blamyngis, is vnwijs.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 He that is good, schal drawe to hym silf grace of the Lord; but he that tristith in hise thouytis, doith wickidli.
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 A man schal not be maad strong by wyckidnesse; and the root of iust men schal not be moued.
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 A diligent womman is a coroun to hir hosebond; and rot is in the boonys of that womman, that doith thingis worthi of confusioun.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 The thouytis of iust men ben domes; and the counselis of wickid men ben gileful.
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 The wordis of wickid men setten tresoun to blood; the mouth of iust men schal delyuere hem.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 Turne thou wickid men, and thei schulen not be; but the housis of iust men schulen dwelle perfitli.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 A man schal be knowun bi his teching; but he that is veyn and hertles, schal be open to dispising.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Betere is a pore man, and sufficient to him silf, than a gloriouse man, and nedi of breed.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 A iust man knowith the soulis of hise werk beestis; but the entrailis of wickid men ben cruel.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 He that worchith his lond, schal be fillid with looues; but he that sueth idilnesse, is moost fool. He that is swete, lyueth in temperaunces; and in hise monestyngis he forsakith dispisyngis.
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 The desir of a wickid man is the memorial of worste thingis; but the roote of iust men schal encreesse.
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 For the synnes of lippis `falling doun neiyeth to an yuel man; but a iust man schal scape fro angwisch.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 Of the fruyt of his mouth ech man schal be fillid with goodis; and bi the werkis of hise hondis it schal be yoldun to him.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 The weie of a fool is riytful in hise iyen; but he that is wijs, herith counsels.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 A fool schewith anoon his ire; but he that dissymelith wrongis, is wijs.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 He that spekith that, that he knowith, is a iuge of riytfulnesse; but he that lieth, is a gileful witnesse.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 A man is that bihetith, and he is prickid as with the swerd of conscience; but the tunge of wise men is helthe.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 The lippe of treuthe schal be stidfast with outen ende; but he that is a sudeyn witnesse, makith redi the tunge of leesyng.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Gile is in the herte of hem that thenken yuels; but ioye sueth hem, that maken counsels of pees.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 What euere bifallith to a iust man, it schal not make hym sori; but wickid men schulen be fillid with yuel.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 False lippis is abhominacioun to the Lord; but thei that don feithfuli, plesen him.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 A fel man hilith kunnyng; and the herte of vnwise men stirith foli.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 The hond of stronge men schal haue lordschip; but the hond that is slow, schal serue to tributis.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 Morenynge in the herte of a iust man schal make hym meke; and he schal be maad glad bi a good word.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 He that dispisith harm for a frend, is a iust man; but the weie of wickid men schal disseyue hem.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 A gileful man schal not fynde wynnyng; and the substaunce of man schal be the prijs of gold.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 Lijf is in the path of riytfulnesse; but the wrong weie leedith to deeth.
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
