Matthew 5
1 And Jhesus, seynge the puple, wente vp in to an hil; and whanne he was set, hise disciplis camen to hym.
Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
2 And he openyde his mouth, and tauyte hem, and seide,
og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3 Blessed ben pore men in spirit, for the kyngdom of heuenes is herne.
"Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.
4 Blessid ben mylde men, for thei schulen welde the erthe.
Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5 Blessid ben thei that mornen, for thei schulen be coumfortid.
Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6 Blessid ben thei that hungren and thristen riytwisnesse, for thei schulen be fulfillid.
Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
7 Blessid ben merciful men, for thei schulen gete merci.
Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
8 Blessid ben thei that ben of clene herte, for thei schulen se God.
Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9 Blessid ben pesible men, for thei schulen be clepid Goddis children.
Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
10 Blessid ben thei that suffren persecusioun for riytfulnesse, for the kingdam of heuenes is herne.
Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
11 `Ye schulen be blessid, whanne men schulen curse you, and schulen pursue you, and shulen seie al yuel ayens you liynge, for me.
Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.
12 Ioie ye, and be ye glad, for youre meede is plenteuouse in heuenes; for so thei han pursued `also profetis that weren bifor you.
Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
13 Ye ben salt of the erthe; that if the salt vanysche awey, whereynne schal it be saltid? To no thing it is worth ouere, no but that it be cast out, and be defoulid of men.
I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14 Ye ben liyt of the world; a citee set on an hil may not be hid;
I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.
15 ne me teendith not a lanterne, and puttith it vndur a busschel, but on a candilstike, that it yyue liyt to alle that ben in the hous.
Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16 So schyne youre liyt befor men, that thei se youre goode werkis, and glorifie youre fadir that is in heuenes.
Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
17 Nil ye deme, that Y cam to vndo the lawe, or the profetis; Y cam not to vndo the lawe, but to fulfille.
Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
18 Forsothe Y seie to you, til heuene and erthe passe, o lettir or o titel shal not passe fro the lawe, til alle thingis be doon.
Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.
19 Therfor he that brekith oon of these leeste maundementis, and techith thus men, schal be clepid the leste in the rewme of heuenes; `but he that doith, and techith, schal be clepid greet in the kyngdom of heuenes.
Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
20 And Y seie to you, that but your riytfulnesse be more plenteuouse than of scribis and of Farisees, ye schulen not entre into the kyngdom of heuenes.
Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
21 Ye han herd that it was seid to elde men, Thou schalt not slee; and he that sleeth, schal be gilti to doom.
I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.
22 But Y seie to you, that ech man that is wrooth to his brothir, schal be gilti to doom; and he that seith to his brother, Fy! schal be gilti to the counseil; but he that seith, Fool, schal be gilti to the fier of helle. (Geenna g1067)
Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
23 Therfor if thou offrist thi yifte `at the auter, and ther thou bithenkist, that thi brothir hath sum what ayens thee,
Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
24 leeue there thi yifte bifor the auter, and go first to be recounselid to thi brothir, and thanne thou schalt come, and schalt offre thi yifte.
så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
25 Be thou consentynge to thin aduersarie soone, while thou art in the weie with hym, lest perauenture thin aduersarie take thee to the domesman, and the domesman take thee to the mynystre, and thou be sent in to prisoun.
Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
26 Treuli Y seie to thee, thou shalt not go out fro thennus, til thou yelde the last ferthing.
Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.
27 Ye han herd that it was seid to elde men, Thou schalt `do no letcherie.
I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
28 But Y seie to you, that euery man that seeth a womman for to coueite hir, hath now do letcherie bi hir in his herte.
Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
29 That if thi riyt iye sclaundre thee, pulle hym out, and caste fro thee; for it spedith to thee, that oon of thi membris perische, than that al thi bodi go in to helle. (Geenna g1067)
Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
30 And if thi riyt hond sclaundre thee, kitte hym aweye, and caste fro thee; for it spedith to thee that oon of thi membris perische, than that al thi bodi go in to helle. (Geenna g1067)
Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
31 And it hath be seyd, Who euere leeueth his wijf, yyue he to hir a libel of forsakyng.
Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
32 But Y seie to you, that euery man that leeueth his wijf, outtakun cause of fornycacioun, makith hir to do letcherie, and he that weddith the forsakun wijf, doith auowtrye.
Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
33 Eftsoone ye han herd, that it was seid to elde men, Thou schalt not forswere, but thou schalt yelde thin othis to the Lord.
I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34 But Y seie to you, that ye swere not `for ony thing; nethir bi heuene, for it is the trone of God;
Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
35 nether bi the erthe, for it is the stole of his feet; nether bi Jerusalem, for it is the citee of a greet kyng; nether thou shalt not swere bi thin heed,
ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36 for thou maist not make oon heere white, ne blacke;
Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
37 but be youre word, Yhe, yhe; Nay, nay; and that that is more than these, is of yuel.
Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
38 Ye han herd that it hath be seid, Iye for iye, and tothe for tothe.
I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
39 But Y seie to you, that ye ayenstonde not an yuel man; but if ony smyte thee in the riyt cheke, schewe to him also the tothir;
Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
40 and to hym that wole stryue with thee in doom, and take awey thi coote, leeue thou `to him also thi mantil;
Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
41 and who euer constreyneth thee a thousynde pacis, go thou with hym othir tweyne.
Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil, da gå to med ham!
42 Yyue thou to hym that axith of thee, and turne not awey fro hym that wole borewe of thee.
Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
43 Ye han herd that it was seid, Thou shalt loue thi neiybore, and hate thin enemye.
I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
44 But Y seie to you, loue ye youre enemyes, do ye wel to hem that hatiden you, and preye ye for hem that pursuen, and sclaundren you;
Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
45 that ye be the sones of your fadir that is in heuenes, that makith his sunne to rise vpon goode `and yuele men, and reyneth on iust men and vniuste.
for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
46 For if ye louen hem that louen you, what mede schulen ye han? whether pupplicans doon not this?
Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
47 And if ye greten youre britheren oonli, what schulen ye do more? ne doon not hethene men this?
Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
48 Therfore be ye parfit, as youre heuenli fadir is parfit.
Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
