Matthew 27
1 But whanne the morowtid was comun, alle the princis of prestis, and the eldre men of the puple token counsel ayens Jhesu, that thei schulden take hym to the deeth.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
2 And thei ledden him boundun, and bitoken to Pilat of Pounce, iustice.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Thanne Judas that bitraiede hym, say that he was dampned, he repentide, and brouyte ayen the thretti pans to the princis of prestis, and to the elder men of the puple,
Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 and seide, Y haue synned, bitraiynge riytful blood. And thei seiden, What to vs? bise thee.
"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
5 And whanne he hadde cast forth the siluer in the temple, he passide forth, and yede, and hongide hym silf with a snare.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 And the princis of prestis token the siluer, and seide, It is not leueful to putte it in to the treserie, for it is the prijs of blood.
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
7 And whanne thei hadden take counsel, thei bouyten with it a feeld of a potter, in to biryyng of pilgrymys.
Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 Herfor thilke feeld is clepid Acheldemac, that is, a feeld of blood, in to this dai.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Thanne that was fulfillid, that was seid bi the prophete Jeremye, seiynge, And thei han takun thretti pans, the prijs of a man preysid, whom thei preiseden of the children of Israel;
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 and thei yauen hem in to a feeld of a potter, as the Lord hath ordenyd to me.
og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
11 And Jhesus stood bifor the domesman; and the iustice axide him, and seide, Art thou king of Jewis?
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."
12 Jhesus seith to hym, Thou seist. And whanne he was accusid of the princis of prestis, and of the eldere men of the puple, he answeride no thing.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Thanne Pilat seith to him, Herist thou not, hou many witnessyngis thei seien ayens thee?
Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"
14 And he answeride not `to hym ony word, so that the iustice wondride greetli.
Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.
15 But for a solempne dai the iustice was wont to delyuere to the puple oon boundun, whom thei wolden.
Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 And he hadde tho a famous man boundun, that was seid Barrabas.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Therfor Pilate seide to hem, whanne thei weren to gidere, Whom wolen ye, that Y delyuere to you? whether Barabas, or Jhesu, that is seid Crist?
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"
18 For he wiste, that bi enuye thei bitraieden hym.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 And while he sat for domesman, his wijf sente to hym, and seide, No thing to thee and to that iust man; for Y haue suffrid this dai many thingis for hym, bi a visioun.
Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
20 Forsothe the prince of prestis, and the eldere men counseiliden the puple, that thei schulden axe Barabas, but thei schulden distrye Jhesu.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
21 But the iustice answeride, and seide to hem, Whom of the tweyn wolen ye, that be delyuerit to you? And thei seiden, Barabas.
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
22 Pilat seith to hem, What thanne schal Y do of Jhesu, that is seid Crist?
Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
23 Alle seien, `Be he crucified. The iustice seith to hem, What yuel hath he doon? And thei crieden more, and seiden, Be he crucified.
Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
24 And Pilat seynge that he profitide no thing, but that the more noyse was maad, took watir, and waischide hise hondis bifor the puple, and seide, Y am giltles of the blood of this riytful man; bise you.
Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"
25 And al the puple answeride, and seide, His blood be on vs, and on oure children.
Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"
26 Thanne he deliuerede to hem Barabas, but he took to hem Jhesu scourgid, to be crucified.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Thanne knyytis of the iustice token Jhesu in the moot halle, and gadriden to hym al the cumpeny `of knyytis.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 And thei vnclothiden hym, and diden aboute hym a reed mantil;
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 and thei foldiden a coroun of thornes, and putten on his heed, and a rehed in his riyt hoond; and thei kneliden bifore hym, and scornyden hym, and seiden, Heil, kyng of Jewis.
Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
30 And thei speten on hym, and tooken a rehed, and smoot his heed.
Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
31 And aftir that thei hadden scorned him, thei vnclothiden hym of the mantil, and thei clothiden hym with hise clothis, and ledden hym to `crucifien hym.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 And as thei yeden out, thei founden a man of Cirenen comynge fro the toun, Symont bi name; thei constreyneden hym to take his cross.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 And thei camen in to a place that is clepid Golgatha, that is, the place of Caluarie.
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",
34 And thei yauen hym to drynke wyne meynd with galle; and whanne he hadde tastid, he wolde not drynke.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 And aftir that thei hadden crucified hym, thei departiden his clothis, and kesten lotte, to fulfille that is seid bi the prophete, seiynge, Thei partiden to hem my clothis, and on my clooth thei kesten lott.
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."
36 And thei seten, and kepten him;
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 and setten aboue his heed his cause writun, This is Jhesu of Nazareth, kyng of Jewis.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
38 Thanne twey theues weren crucified with hym, oon on the riythalf, and oon on the lefthalf.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
39 And men that passiden forth blasfemeden hym,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:
40 mouynge her heedis, and seiynge, Vath to thee, that distriest the temple of God, and in the thridde dai bildist it ayen; saue thou thi silf; if thou art the sone of God, come doun of the cross.
"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
41 Also and princis of prestis scornynge, with scribis and elder men,
"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 seiden, He made othere men saaf, he may not make hym silf saaf; if he is kyng of Israel, come he now doun fro the crosse, and we bileuen to hym;
"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.
43 he tristide in God; delyuer he hym now, if he wole; for he seide, That Y am Goddis sone.
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
44 And the theues, that weren crucified with hym, vpbreididen hym of the same thing.
Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 But fro the sixte our derknessis weren maad on al the erthe, to the nynthe our.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 And aboute the nynthe our Jhesus criede with a greet vois, and seide, Heli, Heli, lamazabatany, that is, My God, my God, whi hast thou forsake me?
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
47 And summen that stoden there, and herynge, seiden, This clepith Helye.
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
48 And anoon oon of hem rennynge, took and fillide a spounge with vynegre, and puttide on a rehed, and yaf to hym to drynke.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
49 But othir seiden, Suffre thou; se we whether Helie come to deliuer hym.
Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."
50 Forsothe Jhesus eftsoone criede with a greet voyce, and yaf vp the goost.
Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
51 And lo! the veil of the temple was to-rent in twey parties, fro the hiest to the lowest. And the erthe schoke, and stoonus weren cloue; and birielis weren openyd,
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 and many bodies of seyntis that hadden slepte, rysen vp.
og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
53 And thei yeden out of her birielis, and aftir his resurreccioun thei camen in to the holi citee, and apperiden to many.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 And the centurien and thei that weren with hym kepinge Jhesu, whanne thei saien the erthe schakynge, and tho thingis that weren doon, thei dredden greetli,
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
55 and seiden, Verili this was Goddis sone. And ther weren there many wymmen afer, that sueden Jhesu fro Galilee, and mynystriden to hym.
Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Among whiche was Marie Magdalene, and Marie, the modir of James, and of Joseph, and the modir of Zebedees sones.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 But whanne the euenyng was come, ther cam a riche man of Armathi, Joseph bi name, and he was a disciple of Jhesu.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
58 He wente to Pilat, and axide the bodi of Jhesu.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Thanne Pilat comaundide the bodie to be youun. And whanne the bodi was takun, Joseph lappide it in a clene sendel,
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
60 and leide it in his newe biriel, that he hadde hewun in a stoon; and he walewide a greet stoon to the dore of the biriel, and wente awei.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 But Marie Maudelene and anothir Marie weren there, sittynge ayens the sepulcre.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 And on `the tother dai, that is aftir pask euen, the princis of prestis and the Farisees camen togidere to Pilat,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 and seiden, Sir, we han mynde, that thilke giloure seide yit lyuynge, Aftir thre daies Y schal rise ayen to lijf.
og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Therfor comaunde thou, that the sepulcre be kept in to the thridde dai; lest hise disciplis comen, and stelen hym, and seie to the puple, He hath rise fro deeth; and the laste errour schal be worse than the formere.
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
65 Pilat seide to hem, Ye han the kepyng; go ye, kepe ye as ye kunnen.
Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
66 And thei yeden forth, and kepten the sepulcre, markynge the stoon, with keperis.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
