Matthew 13
1 In that dai Jhesus yede out of the hous, and sat bisidis the see.
På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
2 And myche puple was gaderid to hym, so that he wente up in to a boot, and sat; and al the puple stood on the brenke.
Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.
3 And he spac to hem many thingis in parablis, and seide, Lo! he that sowith, yede out to sowe his seed.
Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.
4 And while he sowith, summe seedis felden bisidis the weie, and briddis of the eir camen, and eeten hem.
Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.
5 But othere seedis felden in to stony places, where thei hadden not myche erthe; and anoon thei sprongen vp, for thei hadden not depnesse of erthe.
Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 But whanne the sonne was risun, thei swaliden, and for thei hadden not roote, thei drieden vp.
Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 And other seedis felden among thornes; and thornes woxen vp, and strangeleden hem.
Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
8 But othere seedis felden in to good lond, and yauen fruyt; summe an hundrid foold, an othir sixti foold, an othir thritti foold.
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
9 He that hath eris of heryng, here he.
Den, som har Øren, han høre!"
10 And the disciplis camen nyy, and seiden to him, Whi spekist thou in parablis to hem?
Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"
11 And he answeride, and seide to hem, `For to you it is youun to knowe the priuytees of the kyngdom of heuenes; but it is not youun to hem.
Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
12 For it shal be youun to hym that hath, and he shal haue plente; but if a man hath not, also that thing that he hath shal be takun awei fro hym.
Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
13 Therfor Y speke to hem in parablis, for thei seynge seen not, and thei herynge heren not, nether vndurstonden;
Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.
14 that the prophesie of Ysaie `seiynge be fulfillid `in hem, With heryng ye schulen here, and ye shulen not vndurstonde; and ye seynge schulen se, and ye shulen not se;
Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.
15 for the herte of this puple is greetli fattid, and thei herden heuyli with eeris, and thei han closed her iyen, lest sumtime thei seen with iyen, and with eeris heeren, and vndirstonden in herte, and thei be conuertid, and Y heele hem.
Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.
16 But youre iyen that seen ben blesside, and youre eeris that heren.
Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
17 Forsothe Y seie to you, that manye profetis and iust men coueitiden to se tho thingis that ye seen, and thei sayn not, and to heere tho thingis that ye heren, and thei herden not.
Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
18 Therfor here ye the parable of the sowere.
Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
19 Ech that herith the word of the rewme, and vndirstondith not, the yuel spirit cometh, and rauyschith that that is sowun in his herte; this it is, that is sowun bisidis the weie.
Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.
20 But this that is sowun on the stony loond, this it is, that herith the word of God, and anoon with ioye takith it.
Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
21 And he hath not roote in hym silf, but is temporal. For whanne tribulacioun and persecucioun is maad for the word, anoon he is sclaundrid.
Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
22 But he that is sowun in thornes, is this that heerith the word, and the bisynesse of this world, and the fallace of ritchessis strangulith the word, and it is maad with outen fruyt. (aiōn g165)
Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
23 But he that is sowun in to good loond, is this that herith the word, and vnderstondeth, and bryngith forth fruyt. And summe makith an hundrid fold, treuli anothir sixti fold, and another thritti fold.
Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."
24 Anothir parable Jhesus puttide forth to hem, and seide, The kyngdom of heuenes is maad lijk to a man, that sewe good seed in his feld.
En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.
25 And whanne men slepten, his enemy cam, and sewe aboue taris in the myddil of whete, and wente awei.
Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
26 But whanne the erbe was growed, and made fruyt, thanne the taris apperiden.
Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.
27 And the seruauntis of the hosebonde man camen, and seiden to hym, Lord, whether hast thou not sowun good seed in thi feeld? where of thanne hath it taris?
Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?
28 And he seide to hem, An enemy hath do this thing. And the seruauntis seiden to him, `Wolt thou that we goon, and gaderen hem?
Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?
29 And he seide, Nay, lest perauenture ye in gaderynge taris drawen vp with hem the whete bi the roote.
Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
30 Suffre ye hem bothe to wexe in to repyng tyme; and in the tyme of ripe corne Y shal seie to the reperis, First gadere ye to gidere the taris, and bynde hem to gidere in knytchis to be brent, but gadere ye whete in to my berne.
Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"
31 Another parable Jhesus puttide forth to hem, and seide, The kyngdom of heuenes is lijk to a corn of seneuey, which a man took, and sewe in his feeld.
En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.
32 Which is the leeste of alle seedis, but whanne it hath woxen, it is the moste of alle wortis, and is maad a tre; so that briddis of the eir comen, and dwellen in the bowis therof.
Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."
33 Another parable Jhesus spac to hem, The kyngdom of heuenes is lijk to sour douy, which a womman took, and hidde in thre mesuris of mele, til it were alle sowrid.
En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."
34 Jhesus spac alle thes thingis in parablis to the puple, and he spac not to hem with out parablis, that it schulde be fulfillid,
Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
35 that is seid bi the prophete, seiynge, Y shal opene my mouth in parablis; Y shal telle out hid thingis fro the makyng of the world.
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."
36 Thanne he lefte the puple, and cam in to an hous; and hise disciplis camen to him, and seiden, Expowne to vs the parable of taris of the feeld.
Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"
37 Which answeride, and seide, He that sowith good seed is mannus sone;
Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,
38 the feeld is the world; but the good seed, these ben sones of the kyngdom, but taris, these ben yuele children;
og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
39 the enemye that sowith hem is the feend; and the ripe corn is the endyng of the world, the reperis ben aungels. (aiōn g165)
og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
40 Therfor as taris ben gaderid togidere, and ben brent in fier, so it shal be in the endyng of the world. (aiōn g165)
Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
41 Mannus sone shal sende hise aungels, and thei schulen gadere fro his rewme alle sclaundris, and hem that doon wickidnesse;
Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
42 and thei schulen sende hem in to the chymney of fier, there shal be weping and betyng to gidere of teeth.
og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
43 Thanne iuste men schulen schyne as the sunne, in the rewme of her fadir. He that hath eeris of heryng, here he.
Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!
44 The kyngdom of heuenes is lijk to tresour hid in a feld, which a man that fyndith, hidith; and for ioye of it he goith, and sillith alle thingis that he hath, and bieth thilk feeld.
Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
45 Eftsoone the kyngdom of heuenes is lijk to a marchaunt, that sechith good margaritis;
Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
46 but whanne he hath foundun o precious margarite, he wente, and selde alle thingis that he hadde, and bouyte it.
og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
47 Eft the kyngdom of heuenes is lijk to a nette cast into the see, and that gaderith to gidere of al kynde of fisschis;
Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
48 which whanne it was ful, thei drowen vp, and seten bi the brenke, and chesen the goode in to her vessels, but the yuel thei kesten out.
Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.
49 So it schal be in the endyng of the world. Aungels schulen go out, and schulen departe yuel men fro the myddil of iuste men. (aiōn g165)
Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
50 And thei shulen sende hem in to the chymnei of fier; ther shal be weping and gryntyng of teeth.
og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
51 Han ye vndirstonde alle these thingis? Thei seien to hym, Yhe.
Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."
52 He seith to hem, Therfor euery wise man of lawe in the kyngdom of heuenes, is lijk to an hosebonde man, that bryngith forth of his tresoure newe thingis and elde.
Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."
53 And it was doon, whanne Jhesus hadde endid these parablis, he passide fro thennus.
Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
54 And he cam in to his cuntrei, and tauyte hem in her synagogis, so that thei wondriden, and seiden, Fro whennus this wisdam and vertues camen to this?
Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
55 Whether `is not this the sone of a carpentere? Whether his modir be not seid Marie? and hise britheren, James, and Joseph, and Symount, and Judas? and hise sistris,
Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
56 whether thei alle ben not among us? Fro whennus thanne `alle thes thingis camen to this?
Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"
57 And so thei weren sclaundrid in hym. But Jhesus seide to hem, A profete is not with oute worschip, but in his owen cuntre, and in his owen hous.
Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"
58 And he dide not there manye vertues, for the vnbileue of hem.
Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
