Luke 9
1 And whanne the twelue apostlis weren clepid togidir, Jhesus yaf to hem vertu and power on alle deuelis, and that thei schulden heele sijknessis.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
2 And he sente hem for to preche the kyngdom of God, and to heele sijk men.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 And he seide to hem, No thing take ye in the weie, nether yerde, ne scrippe, nether breed, ne money, and nether haue ye two cootis.
Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 And in to what hous that ye entren, dwelle ye there, and go ye not out fro thennus.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 And who euer resseyuen not you, go ye out of that citee, and schake ye of the poudir of youre feet in to witnessyng on hem.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
6 And thei yeden forth, and wenten aboute bi castels, prechynge and helynge euery where.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 And Eroude tetrak herde alle thingis that weren don of hym, and he doutide,
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 for that it was seide of sum men, that Joon was risen fro deth; and of summen, that Elie hadde apperid; but of othere, that oon of the elde prophetis was risun.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 And Eroude seide, Y haue biheedid Joon; and who is this, of whom Y here siche thingis? And he souyte to se hym.
Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
10 And the apostlis turneden ayen, and tolden to hym alle thingis that thei hadden don. And he took hem, and wente bisidis in to a desert place, that is Bethsada.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 And whanne the puple knewen this, thei folewiden hym. And he resseyuede hem, and spak to hem of the kyngdom of God; and he heelide hem that hadden neede of cure.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 And the dai bigan to bowe doun, and the twelue camen, and seiden to hym, Leeue the puple, that thei go, and turne in to castels and townes, that ben aboute, that thei fynde mete, for we ben here in a desert place.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
13 And he seide to hem, Yue ye to hem to ete. And thei seiden, Ther ben not to vs mo than fyue looues and twei fischis, but perauenture that we go, and bie meetis to al this puple.
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
14 And the men weren almost fyue thousynde. And he seide to hise disciplis, Make ye hem sitte to mete bi cumpanyes, a fifti to gidir.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
15 And thei diden so, and thei maden alle men sitte to mete.
Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
16 And whanne he hadde take the fyue looues and twei fischis, he biheeld in to heuene, and blesside hem, and brak, and delide to hise disciplis, that thei schulden sette forth bifor the cumpanyes.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 And alle men eeten, and weren fulfillid; and that that lefte to hem of brokun metis was takun vp, twelue cofyns.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 And it was don, whanne he was aloone preiynge, hise disciplis weren with hym, and he axide hem, and seide, Whom seien the puple that Y am?
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19 And thei answeriden, and seiden, Joon Baptist, othir seien Elie, and othir seien, o profete of the formere is risun.
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20 And he seide to hem, But who seien ye that Y am? Symount Petir answeride, and seide, The Crist of God.
Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
21 And he blamynge hem comaundide that thei schulden seie to no man,
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 and seide these thingis, For it bihoueth mannus sone to suffre many thingis, and to be repreued of the elder men, and of the princis of prestis, and of scribis, and to be slayn, and the thridde dai to rise ayen.
idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
23 And he seide to alle, If ony wole come aftir me, denye he hym silf, and take he his cross euery dai, and sue he me.
Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 For he that wole make his lijf saaf schal leese it; and he that leesith his lijf for me, schal make it saaf.
thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 And what profitith it to a man, if he wynne al the world, and leese hymsilf, and do peiryng of him silf.
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 For who so schameth me and my wordis, mannus sone schal schame hym, whanne he cometh in his maieste, and of the fadris, and of the hooli aungels.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 And Y seie to you, verily ther ben summe stondynge here, whiche schulen not taste deeth, til thei seen the rewme of God.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
28 And it was don aftir these wordis almest eiyte daies, and he took Petre and James and Joon, and he stiede in to an hil, to preye.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
29 And while he preiede, the licnesse of his cheer was chaungid, and his clothing was whit schynynge.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
30 And lo! two men spaken with hym,
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 and Moises and Helie weren seen in maieste; and thei sayn his goyng out, which he schulde fulfille in Jerusalem.
som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 And Petre, and thei that weren with hym, weren heuy of sleep, and thei wakynge saien his majeste, and the twey men that stoden with hym.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 And it was don, whanne thei departiden fro hym, Petir seide to Jhesu, Comaundour, it is good that we be here, and make we here thre tabernaclis, oon to thee, and oon to Moises, and oon to Elie. And he wiste not what he schulde seie.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 But while he spak these thingis, a cloude was maad, and ouerschadewide hem; and thei dredden, whanne thei entriden in to the cloude.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 And a vois was maad out of the cloude, and seide, This is my derworth sone, here ye hym.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
36 And while the vois was maad, Jhesu was foundun aloone. And thei weren stille, and to no man seiden in tho daies ouyt of tho thingis, that thei hadden seyn.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 But it was doon in the dai suynge, whanne thei camen doun of the hil, myche puple mette hem.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 And lo! a man of the cumpany criede, and seide, Maister, Y biseche thee, biholde my sone, for Y haue no mo; and lo!
Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
39 a spirit takith hym, and sudenli he crieth, and hurtlith doun, and to-drawith hym with fome, and vnneth he goith awei al to-drawynge hym.
Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 And Y preiede thi disciplis, that thei schulden caste hym out, and thei myyten not.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41 And Jhesus answerde and seide to hem, A! vnfeithful generacioun and weiward, hou long schal Y be at you, and suffre you? brynge hidur thi sone.
Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
42 And whanne he cam nyy, the deuel hurtlide hym doun, and to-braidide hym. And Jhesus blamyde `the vnclene spirit, and heelide the child, and yeldide him to his fadir.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 And alle men wondriden greetli in the gretnesse of God. And whanne alle men wondriden in alle thingis that he dide, he seide to hise disciplis,
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 Putte ye these wordis in youre hertis, for it is to come, that mannus sone be bitrayed in to the hondis of men.
"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
45 And thei knewen not this word, and it was hid bifor hem, that thei feeliden it not; and thei dredden to axe hym of this word.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 But a thouyt entride in to hem, who of hem schulde be grettest.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 And Jhesu, seynge the thouytis of the herte of hem, took a child, and settide hym bisidis hym;
Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48 and seide to hem, Who euer resseyueth this child in my name, resseyueth me; and who euer resseyueth me, resseiueth him that sente me; for he that is leest among you alle, is the grettest.
Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
49 And Joon answeride and seide, Comaundoure, we sayn a man castynge out feendis in thi name, and we han forbedun hym, for he sueth not thee with vs.
Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
50 And Jhesus seide to hym, Nyle ye forbede, for he that is not ayens vs, is for vs.
Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
51 And it was don, whanne the daies of his takyng vp weren fulfillid, he settide faste his face, to go to Jerusalem,
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
52 and sente messangeris bifor his siyt. And thei yeden, and entriden in to a citee of Samaritans, to make redi to hym.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 And thei resseyueden not hym, for the face `was of hym goynge in to Jerusalem.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
54 And whanne James and Joon, hise disciplis, seyn, thei seiden, Lord, wolt thou that we seien, that fier come doun fro heuene, and waste hem?
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
55 And he turnede, and blamyde hem, and seide, Ye witen not, whos spiritis ye ben;
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 for mannus sone cam not to leese mennus soulis, but to saue. And thei wenten in to another castel.
Og de gik til en anden Landsby.
57 And it was don, whanne thei walkeden in the weie, a man seide to hym, Y schal sue thee, whidur euer thou go.
Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
58 And Jhesus seide to hym, Foxis han dennes, and briddis of the eir han nestis, but mannus sone hath not where he reste his heed.
Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
59 And he seide to another, Sue thou me. And he seide, Lord, suffre me first to go, and birie my fadir.
Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
60 And Jhesus seide to hym, Suffre that deede men birie hir deede men; but go thou, and telle the kyngdom of God.
Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
61 And another seide, Lord, Y schal sue thee, but first suffre me to leeue `alle thingis that ben at hoom.
Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62 And Jhesus seide to hym, No man that puttith his hoond to the plouy, and biholdynge bacward, is able to the rewme of God.
Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
