Luke 23
1 And al the multitude of hem arysen, and ledden hym to Pilat.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 And thei bigunnen to accuse hym, and seiden, We han foundun this turnynge vpsodoun oure folk, and forbedynge tributis to be youun to the emperour, and seiynge that hym silf is Crist and kyng.
Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
3 And Pilat axide hym, and seide, Art thou kyng of Jewis? And he answeride, and seide, Thou seist.
Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
4 And Pilat seide to the princis of prestis, and to the puple, Y fynde no thing of cause in this man.
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
5 And thei woxen stronger, and seiden, He moueth the puple, techynge thorou al Judee, bigynnynge fro Galile til hidir.
Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
6 And Pilat herynge Galile axide, if he were a man of Galile.
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 And whanne he knewe that he was of the powere of Eroude, he sente hym to Eroude; which was at Jerusalem in tho daies.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 And whanne Eroude siy Jhesu, he ioyede ful myche; for long tyme he coueitide to se hym, for he herde many thingis of hym, and hopide to see sum tokene `to be don of hym.
Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 And he axide hym in many wordis; and he answeride no thing to hym.
Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
10 And the princis of preestis and the scribis stoden, stidfastli accusynge hym.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 But Eroude with his oost dispiside hym, and scornede hym, and clothide with a white cloth, and sente hym ayen to Pilat.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 And Eroude and Pilat weren maad freendis fro that dai; for bifor thei weren enemyes togidre.
På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 And Pilat clepide togider the princis of prestis and the maiestratis of the puple, and seide to hem,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
14 Ye han brouyt to me this man, as turnynge awey the puple, and lo! Y axynge bifor you fynde no cause in this man of these thingis, in whiche ye accusen hym;
og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 nether Eroude, for he hath sent hym ayen to vs, and lo! no thing worthi of deth is don to hym.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
16 And therfor Y schal amende hym, and delyuere hym.
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
17 But he moste nede delyuer to hem oon bi the feest dai.
(Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
18 And al the puple criede togidir, and seide, Do `awei hym, and delyuer to vs Barabas;
Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
19 which was sent `in to prisoun for disturblyng maad in the cite, and for mansleynge.
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 And eftsoone Pilat spak to hem, and wolde delyuer Jhesu.
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 And thei vndurcrieden, and seiden, Crucifie, crucifie hym.
Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
22 And the thridde tyme he seide to hem, For what yuel hath this don? Y fynde no cause of deeth in hym; therfor Y schal chastise hym, and Y schal delyuer.
Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
23 And thei contynueden with greet voicis axynge, that he schulde be crucified; and the voicis of hem woxen stronge.
Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
24 And Pilat demyde her axyng to be don.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 And he delyueride to hem hym, that for mansleyng and sedicioun was sent in to prisoun, whom thei axiden; but he bitook Jhesu to her wille.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 And whanne thei ledden hym, thei token a man, Symon of Syrenen, comynge fro the toun, and thei leiden on hym the cross to bere aftir Jhesu.
Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 And there suede hym myche puple, and wymmen that weiliden, and bymorneden hym.
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 And Jhesus turnede to hem, and seide, Douytris of Jerusalem, nyle ye wepe on me, but wepe ye on youre silf and on youre sones.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 For lo! daies schulen come, in whiche it schal be seid, Blessid be bareyn wymmen, and wombis that han not borun children, and the tetis that han not youun souke.
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 Thanne thei schulen bigynne to seie to mounteyns, Falle ye doun on vs, and to smale hillis, Keuere ye vs.
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 For if in a greene tre thei don these thingis, what schal be don in a drie?
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
32 Also othere twei wickid men weren led with hym, to be slayn.
Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 And `aftir that thei camen in to a place, that is clepid of Caluerie, there thei crucifieden hym, and the theues, oon on the riyt half, and `the tother on the left half.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 But Jhesus seide, Fadir, foryyue hem, for thei witen not what thei doon.
Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 And thei departiden his clothis, and kesten lottis. And the puple stood abidynge; and the princis scorneden hym with hem, and seiden, Othere men he maad saaf; make he hym silf saaf, if this be Crist, the chosun of God.
Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
36 And the knyytis neiyeden, and scorneden hym, and profreden vynegre to hym,
Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 and seiden, If thou art king of Jewis, make thee saaf.
"Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
38 And the superscripcioun was writun ouer hym with Greke lettris, and of Latyn, and of Ebreu, This is the kyng of Jewis.
Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
39 And oon of these theues that hangiden, blasfemyde hym, and seide, If thou art Crist, make thi silf saaf and vs.
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
40 But `the tothir answerynge, blamyde hym, and seide, Nether thou dredist God, that art in the same dampnacioun?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 And treuli we iustli, for we han resseiued worthi thingis to werkis; but this dide no thing of yuel.
Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
42 And he seide to Jhesu, Lord, haue mynde of me, whanne thou comest `in to thi kyngdom.
Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
43 And Jhesus seide to hym, Treuli Y seie to thee, this dai thou schalt be with me in paradise.
Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
44 And it was almest the sixte our, and derknessis weren maad in al the erthe `in to the nynthe our.
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 And the sun was maad derk, and the veile of the temple was to-rent atwo.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 And Jhesus criynge with a greet vois, seide, Fadir, in to thin hoondis Y bitake my spirit. And he seiynge these thingis, yaf vp the goost.
Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
47 And the centurien seynge that thing that was don, glorifiede God, and seide, Verili this man was iust.
Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
48 And al the puple of hem that weren there togidir at this spectacle, and sayn tho thingis that weren don, smyten her brestis, and turneden ayen.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 But alle his knowun stoden afer, and wymmen that sueden hym fro Galile, seynge these thingis.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
50 And lo! a man, Joseph bi name, of Aramathie, a cite of Judee, that was a decurien, a good man and a iust,
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
51 this man concentide not to the counseil and to the dedis of hem; and he abood the kyngdom of God.
han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 This Joseph cam to Pilat, and axide the bodi of Jhesu,
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 and took it doun, and wlappide it in a cleene lynen cloth, and leide hym in a graue hewun, in which not yit ony man hadde be leid.
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 And the dai was the euen of the halidai, and the sabat bigan to schyne.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 And the wymmen suynge, that camen with hym fro Galile, sayn the graue, and hou his bodi was leid.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 And thei turneden ayen, and maden redi swete smellynge spicis, and oynementis; but in the sabat thei restiden, aftir the comaundement.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
