John 8
1 But Jhesus wente in to the mount of Olyuete.
Men Jesus gik til Oliebjerget.
2 And eerli eft he cam in to the temple; and al the puple cam to hym; and he sat, and tauyte hem.
og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3 And scribis and Fariseis bryngen a womman takun in auoutrye, and thei settiden hir in the myddil,
Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
4 and seiden to hym, Maystir, this womman is now takun in auoutrie.
Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.
5 And in the lawe Moises comaundide vs to stoone suche; therfor what seist thou?
Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"
6 And thei seiden this thing temptynge hym, that thei myyten accuse hym. And Jhesus bowide hym silf doun, and wroot with his fyngur in the erthe.
Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.
7 And whanne thei abiden axynge hym, he reiside hym silf, and seide to hem, He of you that is without synne, first caste a stoon in to hir.
Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"
8 And eft he bowide hym silf, and wroot in the erthe.
Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.
9 And thei herynge these thingis, wenten awei oon aftir anothir, and thei bigunnen fro the eldre men; and Jhesus dwelte aloone, and the womman stondynge in the myddil.
Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
10 And Jhesus reiside hym silf, and seide to hir, Womman, where ben thei that accusiden thee? no man hath dampned thee.
Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"
11 Sche seide, No man, Lord. Jhesus seide `to hir, Nethir Y schal dampne thee; go thou, and now aftirward nyle thou synne more.
Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
12 Therfor eft Jhesus spak to hem, and seide, Y am the liyt of the world; he that sueth me, walkith not in derknessis, but schal haue the liyt of lijf.
Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."
13 Therfor the Fariseis seiden, Thou berist witnessyng of thi silf; thi witnessyng is not trewe.
Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."
14 Jhesus answerde, and seide to hem, And if Y bere witnessyng of my silf, my witnessyng is trewe; for Y woot fro whennus Y cam, and whidur Y go.
Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.
15 But ye witen not fro whennus Y cam, ne whidur Y go. For ye demen aftir the fleisch, but Y deme no man;
I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
16 and if Y deme, my doom is trewe, for Y am not aloone, but Y and the fadir that sente me.
Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17 And in youre lawe it is writun, that the witnessyng of twei men is trewe.
Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
18 Y am, that bere witnessyng of my silf, and the fadir that sente me, berith witnessyng of me.
Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."
19 Therfor thei seiden to hym, Where is thi fadir? Jhesus answeride, Nether ye knowen me, nethir ye knowen my fadir; if ye knewen me, perauenture ye schulden knowe also my fadir.
Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."
20 Jhesus spak these wordis in the tresorie, techynge in the temple; and no man took hym, for his our cam not yit.
Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
21 Therfor eft Jhesus seide to hem, Lo! Y go, and ye schulen seke me, and ye schulen die in youre synne; whidur Y go, ye moun not come.
Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."
22 Therfor the Jewis seiden, Whether he schal sle hym silf, for he seith, Whidur Y go, ye moun not come?
Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"
23 And he seide to hem, Ye ben of bynethe, Y am of aboue; ye ben of this world, Y am not of this world.
Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24 Therfor Y seide to you, that ye schulen die in youre synnes; for if ye bileuen not that Y am, ye schulen die in youre synne.
Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."
25 Therfor thei seiden to hym, Who art thou? Jhesus seide to hem, The bigynnyng, which also speke to you.
De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.
26 Y haue many thingis to speke, and deme of you, but he that sente me is sothefast; and Y speke in the world these thingis, that Y herde of hym.
Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."
27 And thei knewen not, that he clepide his fadir God.
De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28 Therfor Jhesus seith to hem, Whanne ye han areisid mannus sone, thanne ye schulen knowe, that Y am, and of my silf Y do no thing; but as my fadir tauyte me, Y speke these thingis.
Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29 And he that sente me is with me, and lefte me not aloone; for Y do euermore tho thingis, that ben plesynge to hym.
Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
30 Whanne he spak these thingis, manye bileueden in hym.
Da han talte dette, troede mange på ham.
31 Therfor Jhesus seide to the Jewis, that bileueden in hym, If ye dwellen in my word, verili ye schulen be my disciplis;
Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32 and ye schulen knowe the treuthe, and the treuthe schal make you fre.
og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."
33 Therfor the Jewis answeriden to hym, We ben the seed of Abraham, and we serueden neuere to man; hou seist thou, That ye schulen be fre?
De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
34 Jhesus answeride to hem, Treuli, treuli, Y seie to you, ech man that doith synne, is seruaunt of synne.
Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35 And the seruaunt dwellith not in the hows with outen ende, but the sone dwellith with outen ende. (aiōn g165)
Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. (aiōn g165)
36 Therfor if the sone make you fre, verili ye schulen be fre.
Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37 Y woot that ye ben Abrahams sones, but ye seken to sle me, for my word takith not in you.
Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38 Y speke tho thingis, that Y say at my fadir; and ye doen tho thingis, that ye sayn at youre fadir.
Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."
39 Thei answerden, and seiden to hym, Abraham is oure fadir. Jhesus seith to hem, If ye ben the sones of Abraham, do ye the werkis of Abraham.
De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
40 But now ye seken to sle `me, a man that haue spoken to you treuthe, that Y herde of God; Abraham dide not this thing.
Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41 Ye doen the werkis of youre fadir. Therfor thei seiden to hym, We ben not borun of fornycacioun; we han o fadir, God.
I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
42 But Jhesus seith to hem, If God were youre fadir, sotheli ye schulden loue me; for Y passide forth of God, and cam; for nether Y cam of my silf, but he sente me.
Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43 Whi knowen ye not my speche? for ye moun not here my word.
Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44 Ye ben of the fadir, the deuel, and ye wolen do the desyris of youre fadir. He was a mansleere fro the bigynnyng, and he stood not in treuthe; for treuthe is not in hym. Whanne he spekith lesyng, he spekith of his owne; for he is a liere, and fadir of it.
I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45 But for Y seie treuthe, ye bileuen not to me.
Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46 Who of you schal repreue me of synne? if Y sey treuthe, whi bileuen ye not to me?
Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47 He that is of God, herith the wordis of God; therfor ye heren not, for ye ben not of God.
Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."
48 Therfor the Jewis answeriden, and seiden, Whether we seien not wel, that thou art a Samaritan, and hast a deuel?
Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"
49 Jhesus answerde, and seide, Y haue not a deuel, but Y onoure my fadir, and ye han vnhonourid me.
Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
50 For Y seke not my glorye; there is he, that sekith, and demeth.
Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51 Treuli, treuli, Y seie to you, if ony man kepe my word, he schal not taste deth with outen ende. (aiōn g165)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." (aiōn g165)
52 Therfor the Jewis seiden, Now we han knowun, that thou hast a deuel. Abraham is deed, and the prophetis, and thou seist, If ony man kepe my word, he schal not taste deth withouten ende. (aiōn g165)
Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
53 Whether thou art grettere than oure fader Abraham, that is deed, and the prophetis ben deed; whom makist thou thi silf?
Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"
54 Jhesus answeride, If Y glorifie my silf, my glorie is nouyt; my fadir, is that glorifieth me, whom ye seien, that he is youre God.
Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
55 And ye han not knowun hym, but Y haue knowun hym; and if Y seie that Y knowe hym not, Y schal be a liere lich to you; but Y knowe hym, and Y kepe his word.
Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
56 Abraham, youre fadir, gladide to se my dai; and he saiy, and ioyede.
Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."
57 Thanne the Jewis seiden to hym, Thou hast not yit fifti yeer, and hast thou seien Abraham?
Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"
58 Therfor Jhesus seide to hem, Treuli, treuli, Y seie to you, bifor that Abraham schulde be, Y am.
Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."
59 Therfor thei token stonys, to caste to hym; but Jhesus hidde hym, and wente out of the temple.
Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
