Job 40
1 And the Lord addide, and spak to Joob,
Og HERREN svarede Job og sagde:
2 Whether he, that stryueth with God, schal haue rest so liytli? Sotheli he, that repreueth God, owith for to answere to hym.
Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!
3 Forsothe Joob answeride to the Lord,
Da svarede Job HERREN og sagde:
4 and seide, What may Y answere, which haue spoke liytli? Y schal putte myn hond on my mouth.
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!
5 Y spak o thing, which thing Y wold, that Y hadde not seid; and Y spak anothir thing, to which Y schal no more adde.
Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
6 Forsothe the Lord answeride to Joob fro the whirlewynd,
Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
7 and seide, Girde thou as a man thi leendis, and Y schal axe thee, and schewe thou to me.
"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
8 Whether thou schalt make voide my doom, and schalt condempne me, that thou be maad iust?
Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
9 And if thou hast an arm, as God hath, and if thou thundrist with lijk vois, `take thou fairnesse aboute thee,
Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
10 and be thou reisid an hiy, and be thou gloriouse, and be thou clothid `in faire clothis.
Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
11 Distrie thou proude men in thi woodnesse, and biholde thou, and make lowe ech bostere.
Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
12 Biholde thou alle proude men, and schende thou hem; and al to-breke thou wickid men in her place.
bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
13 Hide thou hem in dust togidere, and drenche doun her faces in to a diche.
skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
14 And Y schal knowleche, that thi riyt hond may saue thee.
Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
15 Lo! behemot, whom Y made with thee, schal as an oxe ete hey.
Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
16 His strengthe is in hise leendis, and his vertu is in the nawle of his wombe.
Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
17 He streyneth his tail as a cedre; the senewis of his `stones of gendrure ben foldid togidere.
Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
18 Hise boonys ben as the pipis of bras; the gristil of hym is as platis of yrun.
dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
19 He is the bigynnyng of the weies of God; he, that made hym, schal sette his swerd to hym.
Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
20 Hillis beren eerbis to this behemot; alle the beestis of the feeld pleien there.
thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
21 He slepith vndur schadewe, in the pryuete of rehed, in moiste places.
Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
22 Schadewis hilen his schadewe; the salewis of the ryuer cumpassen hym.
Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
23 He schal soupe vp the flood, and he schal not wondre; he hath trist, that Jordan schal flowe in to his mouth.
Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
24 He schal take hem bi `the iyen of hym, as bi an hook; and bi scharpe schaftis he schal perse hise nosethirlis.
Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
