Job 4
1 Forsothe Eliphat Themanytes answeride, and seide,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 If we bigynnen to speke to thee, in hap thou schalt take it heuyli; but who may holde a word conseyued?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Lo! thou hast tauyt ful many men, and thou hast strengthid hondis maad feynt.
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Thi wordis confermyden men doutynge, and thou coumfortidist knees tremblynge.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 But now a wounde is comun on thee, and thou hast failid; it touchide thee, and thou art disturblid.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Where is thi drede, thi strengthe, and thi pacience, and the perfeccioun of thi weies?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Y biseche thee, haue thou mynde, what innocent man perischide euere, ethir whanne riytful men weren doon awei?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Certis rathir Y siy hem, that worchen wickidnesse, and sowen sorewis,
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 and repen tho, to haue perischid bi God blowynge, and to be wastid bi the spirit of his ire.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 The roryng of a lioun, and the vois of a lionesse, and the teeth of `whelpis of liouns ben al to-brokun.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Tigris perischide, for sche hadde not prey; and the whelpis of a lioun ben distried.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Certis an hid word was seid to me, and myn eere took as theueli the veynes of priuy noise therof.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 In the hidousnesse of `nyytis siyt, whanne heuy sleep is wont to occupie men,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 drede and tremblyng helde me; and alle my boonys weren aferd.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 And whanne the spirit `yede in my presence, the heiris of `my fleisch hadden hidousnesse.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Oon stood, whos chere Y knewe not, an ymage bifor myn iyen; and Y herde a vois as of softe wynd.
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 Whether a man schal be maad iust in comparisoun of God? ethir whethir a man schal be clennere than his Makere?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Lo! thei that seruen hym ben not stidefast; and he findith schrewidnesse in hise aungels.
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 Hou myche more thei that dwellen in housis of cley, that han an ertheli foundement, schulen be wastyd as of a mouyte.
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Fro morewtid til to euentid thei schulen be kit doun; and for no man vndurstondith, thei schulen perische with outen ende.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Sotheli thei, that ben residue, schulen be takun awei; thei schulen die, and not in wisdom.
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
