Job 38
1 Forsothe the Lord answeride fro the whirlewynd to Joob,
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 and seide, Who is this man, wlappynge sentences with vnwise wordis?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Girde thou as a man thi leendis; Y schal axe thee, and answere thou to me.
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 Where were thou, whanne Y settide the foundementis of erthe? schewe thou to me, if thou hast vndurstondyng.
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Who settide mesures therof, if thou knowist? ethir who stretchide forth a lyne theronne?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 On what thing ben the foundementis therof maad fast? ether who sente doun the corner stoon therof,
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 whanne the morew sterris herieden me togidere, and alle the sones of God sungun ioyfuli?
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Who closide togidere the see with doris, whanne it brak out comynge forth as of the wombe?
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 Whanne Y settide a cloude the hilyng therof, and Y wlappide it with derknesse, as with clothis of yong childhed.
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 Y cumpasside it with my termes, and Y settide a barre, and doris;
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 and Y seide, `Til hidur thou schalt come, and thou schalt not go forth ferthere; and here thou schalt breke togidere thi bolnynge wawis.
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Whethir aftir thi birthe thou comaundist to the bigynnyng of dai, and schewidist to the morewtid his place?
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 Whethir thou heldist schakynge togidere the laste partis of erthe, and schakedist awei wickid men therfro?
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 A seeling schal be restorid as cley, and it schal stonde as a cloth.
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 The liyt of wickid men schal be takun awey fro hem, and an hiy arm schal be brokun.
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Whethir thou entridist in to the depthe of the see, and walkidist in the laste partis of the occian?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Whether the yatis of deeth ben openyd to thee, and `siest thou the derk doris?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Whethir thou hast biholde the brede of erthe? Schewe thou to me, if thou knowist alle thingis,
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 in what weie the liyt dwellith, and which is the place of derknesse;
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 that thou lede ech thing to hise termes, and thou vndurstonde the weies of his hows.
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Wistist thou thanne, that thou schuldist be borun, and knew thou the noumbre of thi daies?
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Whethir thou entridist in to the tresours of snow, ether biheldist thou the tresours of hail?
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 whiche thingis Y made redy in to the tyme of an enemy, in to the dai of fiytyng and of batel.
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Bi what weie is the liyt spred abrood, heete is departid on erthe?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Who yaf cours to the strongeste reyn,
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 and weie of the thundur sownynge? That it schulde reyne on the erthe with out man in desert, where noon of deedli men dwellith?
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 That it schulde fille a lond with out weie and desolat, and schulde brynge forth greene eerbis?
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Who is fadir of reyn, ether who gendride the dropis of deew?
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 Of whos wombe yede out iys, and who gendride frost fro heuene?
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 Watris ben maad hard in the licnesse of stoon, and the ouer part of occian is streyned togidere.
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Whether thou schalt mowe ioyne togidere schynynge sterris Pliades, ethir thou schalt mowe distrie the cumpas of Arturis?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Whether thou bryngist forth Lucifer, `that is, dai sterre, in his tyme, and makist euene sterre to rise on the sones of erthe?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Whether thou knowist the ordre of heuene, and schalt sette the resoun therof in erthe?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Whethir thou schalt reise thi vois in to a cloude, and the fersnesse of watris schal hile thee?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Whethir thou schalt sende leitis, and tho schulen go, and tho schulen turne ayen, and schulen seie to thee, We ben present?
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Who puttide wisdoom in the entrailis of man, ethir who yaf vndurstondyng to the cok?
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Who schal telle out the resoun of heuenes, and who schal make acordyng of heuene to sleep?
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 Whanne dust was foundid in the erthe, and clottis weren ioyned togidere?
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 Whether thou schalt take prey to the lionesse, and schalt fille the soulis of hir whelpis,
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 whanne tho liggen in caues, and aspien in dennes?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Who makith redi for the crowe his mete, whanne hise briddis crien to God, and wandren aboute, for tho han not meetis?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
