< Job 32 >

1 Forsothe these thre men leften of to answere Joob, for he semyde a iust man to hem.
Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
2 And Helyu, the sone of Barachel Buzites, of the kynrede of Ram, was wrooth, and hadde indignacioun; forsothe he was wrooth ayens Joob, for he seide hym silf to be iust bifor God.
Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
3 Sotheli Helyu hadde indignacioun ayens the thre frendis of hym, for thei hadden not founde resonable answere, but oneli hadde condempned Joob.
Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
4 Therfor Helyu abood Joob spekynge, for thei, that spaken, weren eldere men.
Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
5 But whanne he hadde seyn, that thre men myyten not answere, he was wrooth greetly.
Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 And Helyu, the sone of Barachel Buzites, answeride, and seyde, Y am yongere in tyme, sotheli ye ben eldere; therfor with heed holdun doun Y dredde to schewe to you my sentence.
Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7 For Y hopide that lengere age schulde speke, and that the multitude of yeeris schulden teche wisdom.
Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8 But as Y se, spirit is in men, and the enspiryng `ether reuelacioun, of Almyyti God yyueth vndurstondyng.
Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9 Men of long lijf ben not wise, and elde men vndurstonden not doom.
De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10 Therfor Y schal seie, Here ye me, and Y also schal schewe my kunnyng to you.
Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11 For Y abood youre wordis, Y herde youre prudence, as long as ye dispuytiden in youre wordis.
Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12 And as long as Y gesside you to seie ony thing, Y bihelde; but as Y se, `noon is of you, that may repreue Joob, and answere to hise wordis;
Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
13 lest perauenture ye seien, We han founde wisdom; God, and not man, hath cast hym awei.
at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
14 Joob spak no thing to me, and Y not bi youre wordis schal answere hym.
Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
15 Thei dredden, and answeriden no more, and token awei speche fro hem silf.
De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
16 Therfor for Y abood, and thei spaken not, thei stoden, and answeriden no more; also Y schal answere my part,
Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
17 and Y schal schewe my kunnyng.
Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
18 For Y am ful of wordis, and the spirit of my wombe, `that is, mynde, constreyneth me.
Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
19 Lo! my wombe is as must with out `spigot, ether a ventyng, that brekith newe vessels.
Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
20 Y schal speke, and brethe ayen a litil; Y schal opene my lippis, and Y schal answere.
Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
21 Y schal not take the persoone of man, and Y schal not make God euene to man.
Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
22 For Y woot not hou long Y schal abide, and if my Makere take me awei `after a litil tyme.
thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.

< Job 32 >