Job 22
1 Forsothe Eliphat Themanytes answeride, and seide,
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Whether a man, yhe, whanne he is of perfit kunnyng, mai be comparisound to God?
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 What profitith it to God, if thou art iust? ethir what schalt thou yyue to hym, if thi lijf is without wem?
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Whether he schal drede, and schal repreue thee, and schal come with thee in to doom,
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 and not for thi ful myche malice, and thi wickidnessis with out noumbre, `these peynes bifelden iustli to thee?
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 For thou hast take awei with out cause the wed of thi britheren; and hast spuylid nakid men of clothis.
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 Thou yauest not watir to the feynt man; and thou withdrowist breed fro the hungri man.
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 In the strengthe of thin arm thou haddist the lond in possessioun; and thou moost myyti heldist it.
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 Thou leftist widewis voide; and al to-brakist the schuldris of fadirles children.
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 Therfor thou art cumpassid with snaris; and sodeyn drede disturblith thee.
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 And thou gessidist, that thou schuldist not se derknessis; and that thou schuldist not be oppressid with the fersnesse of watris flowyng.
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 Whether thou thenkist, that God is hiyere than heuene, and is enhaunsid aboue the coppe of sterris?
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 And thou seist, What sotheli knowith God? and, He demeth as bi derknesse.
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 A cloude is his hidyng place, and he biholdith not oure thingis, and he `goith aboute the herris of heuene.
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 Whether thou coueitist to kepe the path of worldis, which wickid men han ofte go?
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 Whiche weren takun awei bifor her tyme, and the flood distriede the foundement of hem.
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 Whiche seiden to God, Go thou awei fro vs; and as if Almyyti God may do no thing, thei gessiden hym,
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 whanne he hadde fillid her housis with goodis; the sentence of whiche men be fer fro me.
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
19 Iust men schulen se, and schulen be glad; and an innocent man schal scorne hem.
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 Whether the reisyng of hem is not kit doun, and fier schal deuoure the relifs of hem?
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 Therfor assente thou to God, and haue thou pees; and bi these thingis thou schalt haue best fruytis.
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 Take thou the lawe of his mouth, and sette thou hise wordis in thin herte.
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 If thou turnest ayen to Almyyti God, thou schalt be bildid; and thou schalt make wickidnesse fer fro thi tabernacle.
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 He schal yyue a flynt for erthe, and goldun strondis for a flynt.
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 And Almyyti God schal be ayens thin enemyes; and siluer schal be gaderid togidere to thee.
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 Thanne on Almyyti God thou schalt flowe with delicis; and thou schalt reise thi face to God.
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 Thou schalt preye hym, and he schal here thee; and thou schalt yelde thi vowis.
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 Thou schalt deme a thing, and it schal come to thee; and lyyt schal schyne in thi weies.
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 For he that is mekid, schal be in glorie; and he that bowith doun hise iyen, schal be saued.
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 An innocent schal be saued; sotheli he schal be saued in the clennesse of hise hondis.
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
