Isaiah 8
1 And the Lord seide to me, Take to thee a greet book, and write ther ynne with the poyntil of man, Swiftli drawe thou awei spuylis, take thou prey soone.
Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derpå med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,
2 And Y yaf to me faithful witnessis, Vrie, the prest, and Sacarie, the sone of Barachie.
Og tag mig pålidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!"
3 And Y neiyede to the profetesse; and sche conseyuede, and childide a sone. And the Lord seide to me, Clepe thou his name Haste thou to drawe awei spuylis, haaste thou for to take prey.
Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Så sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!
4 For whi bifor that the child kan clepe his fadir and his modir, the strengthe of Damask schal be doon awei, and the spuylis of Samarie, bifor the kyng of Assiriens.
Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"
5 And the Lord addide to speke yit to me, and he seide,
Fremdeles sagde HERREN til mig:
6 For that thing that this puple hath caste awei the watris of Siloe, that goen with silence, and hath take more Rasyn, and the sone of Romelie, for this thing lo!
Eftersom dette Folk lader hånt om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Bezin og Remaljas Søn,
7 the Lord schal brynge on hem the stronge and many watris of the flood, the king of Assiriens, and al his glorie; and he schal stiye on alle the stremes therof, and he schal flowe on alle the ryueris therof.
se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gå, trænge ud over alle sine Diger,
8 And he schal go flowynge bi Juda, and he schal passe til to the necke, and schal come; and the spredyng forth of hise wyngis schal be, and schal fille the breede of thi lond, thou Emanuel.
styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, så vidt det når Immanuel!
9 Puplis, be ye gaderid togidere, and be ye ouercomun; and alle londis afer, here ye. Be ye coumfortid, and be ye ouercomun; gird ye you, and be ye ouercomun;
I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.
10 take ye councel, and it schal be destried; speke ye a word, and it schal not be doon, for God is with vs.
Læg Råd op, det skal dog briste, gør Aftale, det slår dog fejl, thi - Immanuel!
11 For whi the Lord seith these thingis to me, as he tauyte me in a stronge hond, that Y schulde not go in to the weie of this puple,
Thi så sagde HERREN til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej:
12 and seide, Seie ye not, It is sweryng togidere, for whi alle thingis which this puple spekith is sweryng togidere; and drede ye not the ferdfulnesse therof, nether be ye aferd.
Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!
13 Halowe ye the Lord hym silf of oostis; and he schal be youre inward drede, and he schal be youre ferdfulnesse, and he schal be to you in to halewyng.
Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.
14 Forsothe he schal be in to a stoon of hirtyng, and in to a stoon of sclaundre, to tweyne housis of Israel; in to a snare, and in to fallyng, to hem that dwellen in Jerusalem.
Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,
15 And ful many of hem schulen offende, and schulen falle, and thei schulen be al to-brokun, and thei schulen be boundun, and schulen be takun.
og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes.
16 Bynde thou witnessyng, mark thou the lawe in my disciplis.
Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine disciples Sind!
17 Y schal abide the Lord, that hath hid his face fro the hous of Jacob, and Y schal abide hym.
Jeg bier på HERREN, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, til ham står mit Håb:
18 Lo! Y and my children, whiche the Lord yaf to me in to a signe, and greet wondur to Israel, of the Lord of oostis that dwellith in the hil of Sion.
Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor på Zions Bjerg.
19 And whanne thei seien to you, Axe ye of coniureris, and of false dyuynouris, that gnasten in her enchauntyngis, whether the puple schal not axe of her God a reuelacioun for quyke men and deed?
Og siger de til eder: "Søg Genfærdene og Ånderne, som hvisker og mumler!" skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?
20 It is to go to the lawe more and to the witnessyng, that if thei seien not after this word, morewtide liyt schal not be to hem.
Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde.
21 And it schal passe bi that, and it schal falle doun, and it schal hungre. And whanne it schal hungre, it schal be wrooth, and schal curse his kyng and his God, and it schal biholde vpward.
Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og når han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje,
22 And it schal loke to the erthe, and lo! tribulacioun, and derknessis, and vnbyndyng, ether discoumfort, and angwisch, and myist pursuynge; and it schal not mow fle awei fro his angwisch.
eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.
