Hebrews 9
1 And the former testament hadde iustefiyngis of worschip, and hooli thing duringe for a tyme.
Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
2 For the tabernacle was maad first, in which weren candilstikis, and boord, and setting forth of looues, which is seid hooli.
Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
3 And after the veil, the secounde tabernacle, that is seid sancta sanctorum, that is, hooli of hooli thingis;
Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
4 hauynge a goldun cenrer, and the arke of the testament, keuered aboute on ech side with gold, in which was a pot of gold hauynge manna, and the yerde of Aaron that florischide, and the tablis of the testament;
som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
5 on whiche thingis weren cherubyns of glorie, ouerschadewinge the propiciatorie; of whiche thingis it is not now to seie bi alle.
men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
6 But whanne these weren maad thus togidere, preestis entriden eueremore in the formere tabernacle, doynge the offices of sacrifices; but in the secounde tabernacle,
Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
7 the bischop entride onys in the yeer, not without blood, which he offride for his ignoraunce and the puplis.
men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
8 For the Hooli Goost signefiede this thing, that not yit the weie of seyntis was openyd, while the formere tabernacle hadde staat.
hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
9 Which parable is of this present tyme, bi which also yiftis and sacrifices ben offrid, whiche moun not make a man seruynge perfit bi conscience, oneli in metis,
hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
10 and drynkis, and dyuerse waischingis, and riytwisnessis of fleisch, that weren sett to the tyme of correccioun.
men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
11 But Crist beynge a bischop of goodis to comynge, entride bi a largere and perfitere tabernacle, not maad bi hoond, that is to seye,
Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
12 not of this makyng, nether bi blood of goot buckis, or of calues, but bi his owne blood, entride onys in to the hooli thingis, that weren foundun bi an euerlastinge redempcioun. (aiōnios g166)
og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
13 For if the blood of gootbuckis, and of boolis, and the aische of a cow calf spreynd, halewith vnclene men to the clensing of fleisch,
Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
14 hou myche more the blood of Crist, which bi the Hooli Goost offride hym silf vnwemmyd to God, schal clense oure conscience fro deed werkis, to serue God that lyueth? (aiōnios g166)
Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
15 And therfor he is a mediatour of the newe testament, that bi deth fallinge bitwixe, in to redempcioun of tho trespassyngis that weren vndur the formere testament, thei that ben clepid take the biheest of euerlastinge eritage. (aiōnios g166)
Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
16 For where a testament is, it is nede, that the deth of the testament makere come bitwixe.
Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
17 For a testament is confermed in deed men; ellis it is not worthe, while he lyueth, that made the testament.
Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
18 Wherfor nether the firste testament was halewid without blood.
Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
19 For whanne ech maundement of the lawe was red of Moises to al the puple, he took the blood of calues, and of buckis of geet, with watir, and reed wolle, and ysope, and bispreynde bothe thilke book and al the puple,
Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
20 and seide, This is the blood of the testament, that God comaundide to you.
„Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
21 Also he spreynde with blood the tabernacle, and alle the vessels of the seruyce in lijk maner.
Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
22 And almest alle thingis ben clensid in blood bi the lawe; and without scheding of blood remyssioun of synnes is not maad.
Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
23 Therfor it is nede, that the saumpleris of heuenli thingis be clensid with these thingis; but thilke heuenli thingis with betere sacrificis than these.
Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
24 For Jhesus entride not in to hooli thingis maad bi hoondis, that ben saumpleris of very thingis, but in to heuene it silf, that he appere now to the cheer of God for vs;
Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
25 nether that he offre him silf ofte, as the bischop entride in to hooli thingis bi alle yeeris in alien blood,
ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 ellis it bihofte hym to suffre ofte fro the bigynnyng of the world; but now onys in the ending of worldis, to distruccioun of synne bi his sacrifice he apperide. (aiōn g165)
ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
27 And as it is ordeynede to men, onys to die, but aftir this is the dom,
Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
28 so Crist was offrid onys, to auoyde the synnes of many men; the secounde tyme he schal appere with outen synne to men that abiden him in to heelthe.
saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
