< Hebrews 4 >
1 Therfor drede we, lest perauenture while the biheest of entryng in to his reste is left, that ony of vs be gessid to be awei.
Lader os derfor, da der endnu står en Forjættelse tilbage om at indgå til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.
2 For it is told also to vs, as to hem. And the word that was herd profitide not to hem, not meynd to feith of tho thingis that thei herden.
Thi også os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.
3 For we that han bileued, schulen entre in to reste, as he seide, As Y swoor in my wraththe, thei schulen not entre in to my reste. And whanne the werkis weren maad perfit at the ordynaunce of the world,
Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
4 he seide thus in a place of the seuenthe dai, And God restide in the seuenthe dai from alle hise werkis.
Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gud hvilede på den syvende Dag fra alle sine Gerninger."
5 And in this place eftsoone, Thei schulen not entre in to my reste.
Og fremdeles på dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile."
6 Therfor for it sueth, that summen schulen entre in to it, and thei to whiche it was teld to bifor, entriden not for her vnbileue.
Efterdi der altså står tilbage, at nogle skulle gå ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:
7 Eftsoone he termyneth sum dai, and seith in Dauith, To dai, aftir so myche tyme of tyme, as it is biforseid, To dai if ye han herd his vois, nyle ye hardne youre hertis.
så bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David så lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!"
8 For if Jhesus hadde youun reste to hem, he schulde neuere speke of othere aftir this dai.
Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
9 Therfor the sabat is left to the puple of God.
Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10 For he that is entrid in to his reste, restide of hise werkis, as also God of hise.
Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11 Therfor haste we to entre in to that reste, that no man falle in to the same ensaumple of vnbileue. For the word of God is quyk,
Lader os derfor gøre os Flid for at gå ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel på.
12 and spedi in worching, and more able to perse than any tweyne eggid swerd, and stretchith forth to the departynge of the soule and of the spirit, and of the ioynturis and merewis, and demere of thouytis, and of intentis and hertis.
Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Ånd, Ledemod såvel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Råd.
13 And no creature is vnuisible in the siyt of God. For alle thingis ben nakid and opyn to hise iyen, to whom a word to vs.
Og ingen Skabning er usynlig for hans Åsyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi stå til Regnskab.
14 Therfor we that han a greet bischop, that perside heuenes, Jhesu, the sone of God, holde we the knoulechyng of oure hope.
Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!
15 For we han not a bischop, that may not haue compassioun on oure infirmytees, but was temptid bi alle thingis bi lycnesse, with oute synne.
Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
16 Therfor go we with trist to the trone of his grace, that we gete merci, and fynde grace in couenable help.
Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens Trone, for at vi kunne få Barmhjertighed og finde Nåde til betimelig Hjælp.