Hebrews 2
1 Therfor more plenteuousli it bihoueth vs to kepe tho thingis, that we han herd, lest perauenture we fleten awei.
Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
2 For if the ilke word that was seid bi aungels, was maad sad, and ech brekyng of the lawe and vnobedience took iust retribucioun of meede,
Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
3 hou schulen we ascape, if we despisen so greet an heelthe? Which, whanne it hadde takun bigynnyng to be teld out by the Lord, of hem that herden is confermyd in to vs.
hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 For God witnesside to gidere bi myraclis, and wondris, and grete merueilis, and dyuerse vertues, and departyngis of the Hooli Goost, bi his wille.
idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
5 But not to aungels God sugetide the world that is to comynge, of which we speken.
Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
6 But sum man witnesside in a place, and seide, What thing is man, that thou art myndeful of hym, or mannus sone, for thou visitist hym?
Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7 Thou hast maad hym a litil lesse than aungels; thou hast corowned hym with glorie and onour; and thou hast ordeyned him on the werkis of thin hondis.
Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8 Thou hast maad alle thingis suget vndur hise feet. And in that that he sugetide alle thingis to hym, he lefte no thing vnsuget to him. But now we seen not yit alle thingis suget to hym;
alle Ting lagde du under hans Fødder.” — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9 but we seen hym that was maad a litil lesse than aungels, Jhesu, for the passioun of deth crowned with glorie and onour, that he thorouy grace of God schulde taste deth for alle men.
men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
10 For it bisemede hym, for whom alle thingis, and bi whom `alle thingis weren maad, which hadde brouyt many sones into glorie, and was auctour of the heelthe of hem, that he hadde an ende bi passioun.
Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 For he that halewith, and thei that ben halewid, ben alle of oon; for which cause he is not schamed to clepe hem britheren,
Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 seiynge, Y schal telle thi name to my britheren; in the myddil of the chirche Y schal herie thee.
naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.”
13 And eftsoone, Y schal be tristnynge in to hym; and eftsoone, Lo! Y and my children, whiche God yaf to me.
Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.” Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.”
14 Therfor for children comyneden to fleisch and blood, and he also took part of the same, that bi deth he schulde destrie hym that hadde lordschipe of deth, that is to seie, the deuel,
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 and that he schulde delyuere hem that bi drede of deth, `bi al lijf weren boundun to seruage.
og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 And he took neuere aungelis, but he took the seed of Abraham.
Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
17 Wherfor he ouyte to be likned to britheren bi alle thingis, that he schulde be maad merciful and a feithful bischop to God, that he schulde be merciful to the trespassis of the puple.
Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for”at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
18 For in that thing in which he suffride, and was temptid, he is miyti to helpe also hem that ben temptid.
Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
