Ezekiel 10
1 And Y siy, and lo! in the firmament that was on the heed of cherubyns, as a saphir stoon, and as the fourme of licnesse of a kyngis seete apperide theron.
Og jeg saa, og se paa den udstrakte Befæstning, som var over Kerubernes Hoved, var den som en Safirsten, som Skikkelsen af en Trone at se til; han viste sig over dem.
2 And he seide to the man that was clothid in lynnun clothis, and spak, Entre thou in the myddis of wheelis, that ben vndur cherubyns, and fille thin hond with coolis of fier, that ben bitwixe cherubyns, and schede thou out on the citee.
Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik derind for mine Øjne.
3 And he entride in my siyt; forsothe cherubyns stoden at the riyt side of the hous, whanne the man entride, and a clowde fillide the ynnere halle.
Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard.
4 And the glorie of the Lord was reisid fro aboue cherubyns to the threisfold of the hous; and the hous was fillid with a cloude, and the halle was fillid with schynyng of the glorie of the Lord.
Og Herrens Herlighed harvede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Herrens Herligheds Glans.
5 And the sown of wyngis of cherubyns was herd til to the outermere halle, as the vois of almyyti God spekynge.
Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
6 And whanne he hadde comaundid to the man that was clothid in lynnun clothis, and hadde seid, Take thou fier fro the myddis of the wheelis, that ben bitwixe cherubyns, he entride, and stood bisidis the wheel.
Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet.
7 And cherub stretchide forth his hond fro the myddis of cherubyns, to the fier that was bitwixe cherubyns; and took, and yaf in to the hondis of hym that was clothid in lynnun clothis; and he took, and yede out.
Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne, tog derimod og gik ud.
8 And the licnesse of the hond of a man apperide in cherubyns, vndur the wyngis of tho.
Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger.
9 And Y siy, and lo! foure wheelis weren bisidis cherubyns; o wheel bisidis o cherub, and another wheel bisidis another cherub; forsothe the licnesse of wheelis was as the siyt of the stoon crisolitis.
Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit.
10 And the biholdyng of tho was o licnesse of foure, as if a wheel be in the myddis of a wheel.
Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet.
11 And whanne tho yeden, tho yeden in to foure partis; tho turneden not ayen goynge, but to the place to which that that was the firste wheel bowide to go, also othere suyden, and turneden not ayen.
Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik.
12 And al the bodi of tho wheelis, and the neckis, and hondis, and wyngis of the beestis, and the cerclis, weren ful of iyen, in the cumpas of foure wheelis.
Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul.
13 And he clepide tho wheelis volible, ether able to go al aboute, in myn heryng.
Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal!
14 Forsothe o beeste hadde foure faces; o face was the face of cherub, and the secounde face the face of a man, and in the thridde was the face of a lioun, and in the fourthe was the face of an egle;
Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt.
15 and the cherubyns weren reisid. Thilke is the beeste, which Y hadde seyn bisidis the flood Chobar.
Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar.
16 And whanne cherubyns yeden, also the wheelis bisidis tho yeden to gidere; whanne cherubyns reisiden her wyngis, that tho schulden be enhaunsid fro the erthe, the wheelis abididen not stille, but also tho weren bisidis cherubyns.
Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar Keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side.
17 The wheelis stooden with tho cherubyns stondynge, and weren reisid with the cherubyns reisid; for the spirit of lijf was in tho wheelis.
Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem.
18 And the glorie of the Lord yede out fro the threisfold of the temple, and stood on the cherubyns.
Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne.
19 And cherubyns reisiden her wyngis, and weren enhaunsid fro the erthe bifore me; and whanne tho yeden out, also the wheelis sueden; and it stood in the entryng of the eest yate of the hous of the Lord, and the glorie of God of Israel was on tho.
Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa Herrens Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
20 Thilke is the beeste, which Y siy vndur God of Israel, bisidis the flood Chobar. And Y vndurstood that foure cherubyns weren;
Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne.
21 foure faces weren to oon, and foure wyngys weren to oon; and the licnesse of the hond of a man was vndur the wyngis of tho.
Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder.
22 And the licnesse of the cheris of tho weren thilke cheeris whiche Y hadde seyn bisidis the flood Chobar; and the biholdyng of tho, and the fersnesse of ech, was to entre bifor his face.
Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.
