Acts 5
1 But a man, Anany bi name, with Safira, his wijf,
Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
2 seelde a feeld, and defraudide of the prijs of the feeld; and his wijf was witinge. And he brouyte a part, and leide bifor the feet of the apostlis.
og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
3 And Petre seide to hym, Anany, whi hath Sathanas temptid thin herte, that thou lye to the Hooli Goost, and to defraude of the prijs of the feeld?
Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
4 Whethir it vnseld was not thin; and whanne it was seld, it was in thi power? Whi hast thou put this thing in thin herte? Thou hast not lied to men, but to God.
Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
5 Anany herde these wordis, and felde doun, and was deed. And greet drede was maad on alle that herden.
Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
6 And yonge men risen, and mouyden hym awei, and baren hym out, and birieden.
Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
7 And ther was maad as a space of thre ouris, and his wijf knewe not that thing that was don, and entride.
Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
8 And Petre answerde to hir, Womman, seie to me, whether ye seelden the feeld for so mych? And sche seide, Yhe, for so mych.
Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
9 And Petre seide to hyr, What bifelde to you, to tempte the spirit of the Lord? Lo! the feet of hem that han birieden thin hosebonde ben at the dore, and thei schulen bere thee out.
Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
10 Anoon sche felde doun at hise feet, and diede. And the yonge men entriden, and founden hir deed, and thei baren hir out, and birieden to hir hosebonde.
Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11 And greet drede was maad in al the chirche, and in to alle that herden these thingis.
Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
12 And bi the hoondis of the apostlis signes and many wondris weren maad in the puple. And alle weren of oon acord in the porche of Salomon.
Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
13 But no man of othere durste ioyne hymsilf with hem, but the puple magnyfiede hem.
Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
14 And the multitude of men and of wymmen bileuynge in the Lord was more encreessid,
og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
15 so that thei brouyten out sike men in to stretis, and leiden in litle beddis and couchis, that whanne Petre cam, nameli the schadew of hym schulde schadewe ech of hem, and thei schulden be delyuerid fro her syknessis.
så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
16 And the multitude of citees niy to Jerusalem ran, bryngynge sijk men, and that weren trauelid of vnclene spiritis, whiche alle weren heelid.
Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
17 But the prince of preestis roos vp, and alle that weren with hym, that is the eresye of Saduceis, and weren fillid with enuye;
Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
18 and leiden hondis on the apostlis, and puttiden hem in the comyn warde.
Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19 But the aungel of the Lord openyde bi nyyt the yatis of the prisoun, and ledde hem out, and seide, Go ye,
Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
20 and stonde ye, and speke in the temple to the puple alle the wordis of this lijf.
"Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
21 Whom whanne thei hadden herd, thei entriden eerli in to the temple, and tauyten. And the prince of preestis cam, and thei that weren with him, and clepiden togidre the counsel, and alle the eldre men of the children of Israel; and senten to the prisoun, that thei schulden be brouyt forth.
Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
22 And whanne the mynystris camen, founden hem not, and for the prisoun was openyd, thei turneden ayen,
Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
23 and teelden, and seiden, We founden the prisoun schit with al diligence, and the keperis stondynge at the yatis; but we opneden, and founden no man ther ynne.
"Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
24 And as the maiestratis of the temple, and the princis of preestis herden these wordis, thei doutiden of hem, what was don.
Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
25 But a man cam, and teelde to hem, For lo! tho men whiche ye han put in to prisoun, ben in the temple, and stonden, and techen the puple.
Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
26 Thanne the magistrat wente with the mynystris, and brouyte hem with out violence; for thei dredden the puple, lest thei schulden be stonyd.
Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 And whanne thei hadden brouyt hem, thei settiden hem in the counsel; and the princes of prestis axiden hem,
Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28 and seiden, In comaundement we comaundiden you, that ye schulden not teche in this name, and lo! ye han fillid Jerusalem with youre teching, and ye wolen bringe on vs the blood of this man.
"Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
29 And Petre answeride, and the apostlis, and seiden, It bihoueth to obeie to God, more than to men.
Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30 God of oure fadris reiside Jhesu, whom ye slowen, hangynge in a tre.
Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
31 God enhaunside with his riythond this prince and sauyour, that penaunce were yyue to Israel, and remyssioun of synnes.
Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32 And we ben witnessis of these wordis, and the Hooli Goost, whom God yaf to alle obeischinge to him.
Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
33 Whanne thei herden these thingis, thei weren turmentid, and thouyten to sle hem.
Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
34 But a man roos in the counsel, a Farise, Gamaliel bi name, a doctour of the lawe, a worschipful man to al the puple, and comaundide the men to be put without forth for a while.
Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
35 And he seide to hem, Ye men of Israel, take tent to you silf on these men, what ye schulen do.
Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
36 For bifore these daies Teodas, that seide hym silf to be sum man, to whom a noumbre of men consentiden, aboute foure hundrid; which was slayn, and alle that bileueden to hym, weren disparplit, and brouyt to nouyt.
Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
37 Aftir this, Judas of Galilee was in the daies of professioun, and turnyde awei the puple aftir hym; and alle hou manye euere consentiden to hym, weren scatered, and he perischide.
Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
38 And now therfor Y seie to you, departe ye fro these men, and suffre ye hem; for if this counsel ether werk is of men, it schal be vndon;
Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
39 but if it is of God, ye moun not vndo hem, lest perauenture ye be foundun to repugne God.
men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
40 And thei consentiden to him; and thei clepiden togidere the apostlis, and denounsiden to hem, that weren betun, that thei schulden no more speke in the name of Jhesu, and thei leten hem go.
Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
41 And thei wenten ioiynge fro the siyt of the counsel, that thei weren had worthi to suffre dispisyng for the name of Jhesu.
Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
42 But ech dai thei ceessiden not in the temple, and aboute housis, to teche and to preche Jhesu Crist.
Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
