Acts 17
1 And whanne thei hadden passid bi Amfipolis and Appollonye, thei camen to Thessolonyk, where was a synagoge of Jewis.
Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
2 And bi custom Poul entride to hem, and bi thre sabatis he declaride to hem of scripturis,
Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
3 and openyde, and schewide that it bihofte Crist to suffre, and rise ayen fro deth, and that this is Jhesus Crist, whom Y telle to you.
idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus."
4 And summe of hem bileueden, and weren ioyned to Poul and to Silas; and a greet multitude of hethene men worschipide God, and noble wymmen not a fewe.
Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.
5 But the Jewis hadden enuye, and token of the comyn puple summe yuele men, and whanne thei hadden maad a cumpenye, thei moueden the citee. And thei camen to Jasouns hous, and souyten hem to brynge forth among the puple.
Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
6 And whanne thei founden hem not, thei drowen Jasoun and summe britheren to the princis of the citee, and crieden, That these it ben, that mouen the world, and hidir thei camen,
Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;
7 whiche Jason resseyuede. And these alle don ayens the maundementis of the emperour, and seien, that Jhesu is anothir king.
dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus."
8 And thei moueden the puple, and the princis of the citee, herynge these thingis.
Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
9 And whanne satisfaccioun was takun of Jason, and of othere, thei leten Poul and Silas go.
Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
10 And anoon bi niyt britheren leten Silas go in to Beroan. And whanne thei camen thidur, thei entriden in to the synagoge of the Jewis.
Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
11 But these weren the worthier of hem that ben at Thessolonik, whiche resseyueden the word with al desire, eche dai sekinge scripturis, if these thingis hadden hem so.
Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.
12 And manye of hem bileueden and of hethen wymmen onest and men not a fewe.
Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
13 But whanne the Jewis in Tessalonyk hadden knowe, that also at Bero the word of God was prechid of Poul, thei camen thidir, mouynge and disturblynge the multitude.
Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
14 And tho anoon britheren delyuerden Poul, that he schulde go to the see; but Sylas and Tymothe dwelten there.
Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.
15 And thei that ledden forth Poul, ledden hym to Atenes. And whanne thei hadden take maundement of him to Silas and to Tymothe, that ful hiyyngli thei schulden come to hym, thei wenten forth.
Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16 And while Poul abood hem at Atenys, his spirit was moued in him, for he saiy the citee youun to ydolatrie.
Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
17 Therfor he disputide in the synagoge with the Jewis, and with men that worschipiden God, and in the dom place, by alle daies to hem that herden.
Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.
18 And summe Epeicureis, and Stoisens, and filosofris disputiden with hym. And summe seiden, What wole this sowere of wordis seie? And othere seiden, He semeth to be a tellere of newe fendis; for he telde to hem Jhesu, and the ayenrisyng.
Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
19 And thei token, and ledden hym to Ariopage, and seide, Moun we wite, what is this newe doctryne, that is seid of thee?
Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
20 For thou bringist ynne summe newe thingis to oure eeris; therfor we wolen wite, what these thingis wolen be.
Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.""
21 For alle men of Athenys and comlingis herborid yauen tent to noon other thing, but ether to seie, ethir to here, sum newe thing.
Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
22 And Poul stood in the myddil of Ariopage, and seide, Men of Athenys, bi alle thingis Y se you as veyn worschipers.
Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
23 For Y passide, and siy youre maumetis, and foond an auter, in which was writun, To the vnknowun God. Therfor which thing ye vnknowynge worschipen, this thing Y schew to you.
Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
24 God that made the world and alle thingis that ben in it, this, for he is Lord of heuene and of erthe, dwellith not in templis maad with hoond,
Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
25 nethir is worschipid bi mannus hoondis, nether hath nede of ony thing, for he yyueth lijf to alle men, and brethinge, and alle thingis;
han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.
26 and made of oon al the kinde of men to enhabite on al the face of the erthe, determynynge tymes ordeyned, and termes of the dwellynge of hem,
Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
27 to seke God, if perauenture thei felen hym, ether fynden, thouy he be not fer fro eche of you.
for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
28 For in hym we lyuen, and mouen, and ben. As also summe of youre poetis seiden, And we ben also the kynde of hym.
thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.
29 Therfor sithen we ben the kynde of God, we schulen not deme, that godli thing is lijk gold, and siluer, ethir stoon, ethir to grauyng of craft and thouyt of man.
Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
30 For God dispisith the tymes of this vnkunnyng, and now schewith to men, that alle euery where doon penaunce; for that he hath ordeyned a dai,
Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
31 in which he schal deme the world in equite, in a man in which he ordeynede, and yaf feith to alle men, and reiside hym fro deth.
Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde."
32 And whanne thei hadden herd the ayenrysing of deed men, summe scorneden, and summe seiden, We schulen here thee eft of this thing.
Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette."
33 So Poul wente out of the myddil of hem.
Således gik Paulus ud fra dem.
34 But summen drowen to hym, and bileueden. Among whiche Dynyse Aropagite was, and a womman, bi name Damaris, and othere men with hem.
Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
