Psalms 139
1 To the chief Musician, A Psalm of David. O LORD, thou hast searched me, and known [me].
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Thou knowest my down-sitting and my up rising, thou understandest my thought afar off.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Thou compassest my path and my lying down, and art acquainted [with] all my ways.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 For [there is] not a word on my tongue, [but] lo, O LORD, thou knowest it altogether.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Thou hast beset me behind and before, and laid thy hand upon me.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 [Such] knowledge [is] too wonderful for me; it is high, I cannot [attain] to it.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Whither shall I go from thy spirit? or whither shall I flee from thy presence?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 If I ascend into heaven, thou [art] there: if I make my bed in hell, behold, thou [art there]. (Sheol h7585)
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 [If] I take the wings of the morning, [and] dwell in the uttermost parts of the sea;
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 Even there shall thy hand lead me, and thy right hand shall hold me.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 If I say, Surely the darkness shall cover me; even the night shall be light about me.
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Yes, the darkness hideth not from thee; but the night shineth as the day: the darkness and the light [are] both alike [to thee].
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For thou hast possessed my reins: thou hast covered me in my mother's womb.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 I will praise thee: for I am fearfully [and] wonderfully made: wonderful [are] thy works; and [that] my soul well knoweth.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 My substance was not hid from thee when I was made in secret, [and] curiously formed in the lowest parts of the earth.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Thy eyes saw my substance, yet being imperfect; and in thy book all [my members] were written, [which] in continuance were fashioned, when [as yet there was] none of them.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 How precious also are thy thoughts to me, O God! how great is the sum of them!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 [If] I should count them, they are more in number than the sand: when I awake, I am still with thee.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Surely thou wilt slay the wicked, O God: depart from me therefore, ye bloody men.
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 For they speak against thee wickedly, [and] thy enemies take [thy name] in vain.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Do not I hate them, O LORD, that hate thee? and am not I grieved with those that rise up against thee?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 I hate them with perfect hatred: I count them my enemies.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Search me, O God, and know my heart; try me, and know my thoughts:
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 And see if [there is any] wicked way in me, and lead me in the way everlasting.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
