Job 22
1 Then Eliphaz the Temanite answered and said,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Can a man be profitable to God, as he that is wise may be profitable to himself?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 [Is it] any pleasure to the Almighty, that thou art righteous? or [is it] gain [to him], that thou makest thy ways perfect?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Will he reprove thee for fear of thee? will he enter with thee into judgment?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 [Is] not thy wickedness great? and thy iniquities infinite?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 For thou hast taken a pledge from thy brother for naught, and stripped the naked of their clothing.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Thou hast not given water to the weary to drink, and thou hast withheld bread from the hungry.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 But [as for] the mighty man, he had the earth; and the honorable man dwelt in it.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless have been broken.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Therefore snares [are] around thee, and sudden fear troubleth thee;
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Or darkness, [that] thou canst not see; and abundance of waters cover thee.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 [Is] not God in the hight of heaven? and behold the hight of the stars, how high they are!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 And thou sayest, How doth God know? can he judge through the dark cloud?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Thick clouds [are] a covering to him, that he seeth not; and he walketh in the circuit of heaven.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Hast thou marked the old way which wicked men have trodden?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Who were cut down out of time, whose foundation was overflowed with a flood!
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Who said to God, depart from us: and what can the Almighty do for them!
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Yet he filled their houses with good [things]: but the counsel of the wicked is far from me.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 The righteous see [it], and are glad: and the innocent deride them.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 Whereas our substance is not cut down, but the remnant of them the fire consumeth.
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Acquaint now thyself with him, and be at peace: by this good shall come to thee.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Receive, I pray thee, the law from his mouth, and lay up his words in thy heart.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 If thou shalt return to the Almighty, thou shalt be built up, thou shalt put away iniquity far from thy tabernacles.
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 Then shalt thou lay up gold as dust, and the [gold] of Ophir as the stones of the brooks.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 Yea, the Almighty shall be thy defense and thou shalt have plenty of silver.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 For then shalt thou have thy delight in the Almighty, and shalt lift up thy face to God.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Thou shalt make thy prayer to him, and he shall hear thee, and thou shalt pay thy vows.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Thou shalt also decree a thing, and it shall be established to thee: and the light shall shine upon thy ways.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 When [men] are cast down, then thou shalt say, [There is] exaltation; and he shall save the humble person.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 He shall deliver the island of the innocent: and it is delivered by the pureness of thy hands.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
