< Job 13 >
1 See, my eye has seen all this; my ear has heard and understood it.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 What you know, the same I also know; I am not inferior to you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 However, I would rather speak with the Almighty; I wish to reason with God.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 But you whitewash the truth with lies; you are all physicians of no value.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Oh, that you would altogether hold your peace! That would be your wisdom.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Hear now my own reasoning; listen to the pleading of my own lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will you speak unrighteously for God, and will you talk deceitfully for him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will you show him partiality? Will you argue the case for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Will it be good for you when he searches you out? Could you deceive him as you might deceive men?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He would surely reprove you if in secret you showed partiality.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Will not his majesty terrify you, and the dread of him fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your memorable sayings are proverbs made of ashes; your defenses are defenses made of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Hold your peace, let me alone, so that I may speak, let come what may on me.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 I will take my own flesh in my teeth; I will take my life in my hands.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 See, if he kills me, I will have no hope left; nevertheless, I will defend my ways before him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 This will be the reason for my deliverance, for no godless person would come before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 God, listen carefully to my speech; let my declaration come to your ears.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 See now, I have set my defense in order; I know that I am innocent.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is the one who would argue against me in court? If you came to do so, and if I were proved wrong, then I would be silent and give up my life.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 God, do only two things for me, and then I will not hide myself from your face:
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 withdraw your oppressive hand from me, and do not let your terrors make me afraid.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call me, and I will answer; or let me speak to you, and you answer me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are my iniquities and sins? Let me know my transgression and my sin.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Why do you hide your face from me and treat me like your enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Will you persecute a driven leaf? Will you pursue dry stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For you write down bitter things against me; you make me inherit the iniquities of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 You also put my feet in the stocks; you closely watch all my paths; you examine the ground where the soles of my feet have walked
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 although I am like a rotten thing that wastes away, like a garment that moths have eaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.