< Acts 12 >
1 Now about that time, Herod the king laid his hands upon certain of the church, to oppress them.
Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
2 And he slew James, the brother of John, with the sword.
og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
3 And seeing that it pleased the Jews, he proceeded to apprehend Peter also; (then were the days of unleavened bread; )
Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
4 and he seized him and put him in prison, and delivered him to four quaternions of soldiers to keep him; intending after the passover to bring him forth to the people.
Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
5 Peter therefore was kept guarded in prison; but earnest prayer was made by the church to God in his behalf.
Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
6 And when Herod was about to bring him forth, on that night Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains, and keepers before the door were guarding the prison.
Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
7 And lo! an angel of the Lord came to him, and a light shone in the room; and he smote Peter on the side, and roused him, saying, Rise up quickly. And his chains fell from his hands.
Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!” og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
8 And the angel said to him, Gird thyself, and bind on thy sandals; and he did so. And he saith to him, Throw thy garment round thee, and follow me.
Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!” Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!”
9 And he went out, and followed; and he knew not that what was done by the angel was real, but thought he saw a vision.
Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
10 And when they had passed the first, and the second guard, they came to the iron gate that leadeth to the city, which opened to them of itself; and they went out and passed on through one street, and the angel immediately departed from him.
Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
11 And when Peter had come to himself, he said, Now I know certainly, that the Lord hath sent forth his angel, and hath delivered me out of the hand of Herod, and from all the expectation of the people of the Jews.
Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.”
12 And when he understood the matter, he came to the house of Mary the mother of John, surnamed Mark, where many were gathered together, and praying.
Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
13 And as he knocked at the door of the gate, a maid-servant came to listen, named Rhoda;
Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14 and recognizing Peter's voice, she opened not the gate for gladness; but ran in, and told them that Peter was standing before the gate.
Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15 And they said to her, Thou art mad. But she positively affirmed that it was even so. Then they said, It is his angel.
Da sagde de til hende: „Du raser.” Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.”
16 But Peter continued knocking; and opening the door, they saw him, and were amazed.
Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
17 But beckoning to them with his hand to be silent, he related how the Lord had brought him out of the prison. And he said, Go and tell these things to James, and to the brethren. And he departed, and went to another place.
Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!” Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18 And when it was day, there was no small commotion among the soldiers, as to what had become of Peter.
Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19 And Herod, when he had sought for him and found him not, examined the keepers, and commanded that they should be led away [[to execution]]. And he went down from Judea to Caesarea, and there abode.
Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20 And he was highly displeased with the Tyrians and Sidonians; but they came to him with one accord, and having made Blastus the king's chamberlain their friend, sued for peace; because their country drew its nourishment from that of the king.
Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
21 And on a day appointed, Herod, having arrayed himself in royal apparel, and taken his seat on the throne, made a speech to them.
Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
22 And thereupon the people shouted, The voice of a god, and not of a man!
Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.”
23 But immediately an angel of the Lord smote him, because he gave not God the glory, and he was eaten by worms, and expired.
Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
24 But the word of God grew and was extended.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25 And Barnabas and Saul returned from Jerusalem, having performed their service, taking with them also John, surnamed Mark.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.