1 Corinthians 13
1 Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not love, I am become as sounding brass, or a tinkling cymbal.
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 And though I have the gift of prophecy, and understand all mysteries and all knowledge, and though I have all faith, so as to remove mountains, and have not love, I am nothing.
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 And though I bestow all my goods to feed the poor, and though I give up my body that I may be burned, and have not love, it profiteth me nothing.
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
4 Love suffereth long, is kind; love envieth not; love vaunteth not herself, is not puffed up,
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5 doth not behave herself unseemly, seeketh not her own, is not easily provoked, maketh no account of an injury,
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
6 rejoiceth not at iniquity, but rejoiceth in the truth,
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
7 beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things.
den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
8 Love never faileth; but whether there are prophesyings, they will come to an end; whether tongues, they will cease; whether knowledge, it will be done away.
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
9 For we know in part, and we prophesy in part;
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10 but when that which is perfect is come, that which is in part will be done away.
men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
11 When I was a child, I spoke as a child, I had the feelings of a child, I thought as a child; since I have become a man, I have put away the things of the child.
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 For now we see in a mirror, obscurely; but then face to face; now I know in part, but then I shall fully know even as I also am fully known.
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
13 And now there abide faith, hope, love, these three; but the greatest of these is love.
Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
