Psalms 56
1 “To the chief musician upon Jonath-elem-rechokim, by David, a Michtham, when the Philistines seized him in Gath.” Be gracious unto me, O God; for man longeth to swallow me up; all the time he oppresseth me fighting.
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Those that regard me with envy long to swallow [me] up all the time; for many are they that fight against me, O thou Most High.
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 The day [when] I am afraid, I will still trust in thee.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 In God will I praise his word, in God I have put my trust; I will not be afraid: what can flesh do unto me?
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 All the day they wrest my words: against me are all their thoughts for evil.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 They come together in troops, they hide themselves, they are those that watch my heels, as though they hoped [to take] my soul.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 Because of their wrong-doing let me escape from them: in anger cast down the people, O God.
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 My wanderings hast thou well numbered: put thou my tears into thy bottle; behold, they are numbered by thee.
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Then shall my enemies retire backward on the day when I call [on thee]: this I know—that God is for me.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 In God will I praise the word: in the Lord will I praise the word.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 In God have I put my trust; I will not be afraid: what can man do unto me?
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 Upon me, O God, [rest] thy vows: I will pay thanksgiving offerings unto thee.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 For thou hast delivered my soul from death—yea, behold, my feet from slipping, that I may walk before God in the light of the life.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
