Psalms 146

1 Hallelujah. Praise, O my soul, the Lord.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 I will praise the Lord throughout my life: I will sing praises unto my God while I have any being.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

3 Put not your trust in princes, in the son of man, in whom there is no salvation.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 When his spirit goeth forth, he returneth to his [native] earth: on that very day perish his thoughts.

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

5 [But] happy is he who hath the God of Jacob for his help, whose hope is on the Lord his God;

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

6 Who hath made heaven, and earth, the sea, and all that is therein; who keepeth truth for ever;

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 Who executeth justice for the oppressed: who giveth bread to the hungry: the Lord looseneth the prisoners;

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 The Lord causeth the blind to see; the Lord raiseth up those who are bowed down; the Lord loveth the righteous:

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 The Lord guardeth the strangers; the fatherless and widow he helpeth up; but the way of the wicked he maketh crooked.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 The Lord will reign for ever, even thy God, O Zion, unto all generations. Hallelujah.

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!