< Job 33 >

1 Therefore do thou but hear, O Job, my speeches, and give ear to all my words.
Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Behold now, I have opened my mouth, my tongue speaketh in my mouth.
Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 Out of my straightforward heart [come] my sayings, and my lips utter knowledge clearly.
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 The spirit of God hath made me, and the breath of the Almighty giveth me life.
Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
5 If thou canst, answer me, array thyself before me, stand forward.
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Behold, I am in the same relation as thyself toward God: I myself also am cut out of the clay.
Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
7 Behold, dread of me cannot terrify thee, and my pressure will not be too heavy upon thee.
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
8 But thou hast said before my ears, and the sound of the words I still hear,
Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
9 “I am pure without transgression, I am quite clean; and there is no iniquity in me:
"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 Yet, behold, he findeth hateful backsliding on me, he regardeth me as an enemy unto him;
men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 He putteth my feet in the stocks, he watcheth all my paths.”
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
12 Behold, In this thou art not just: I will answer thee; for God is far greater than a mortal.
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Why dost thou contend against him? for with all his words will he not give an answer.
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
14 For God speaketh once, yea twice: [yet man] regardeth it not.
Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
15 In a dream, in a vision of the night, when deep sleep falleth upon men, in slumbers upon the couch:
I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
16 Then doth he lay open the ear of men, and sealeth it with their warning;
da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 To remove the son of earth [from his intended] deed and he covereth up pride from man;
for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 He withholdeth his soul from the pit, and his life from passing away by the sword.
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
19 And so is he admonished by pain upon his couch, and all his bones with violent [aches].
Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
20 So that his inclination abhorreth bread, and his soul, the most agreeable food.
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
21 His flesh is consumed away, that it cannot be seen, and his bones that were not seen stick out.
hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
22 Yea, his soul draweth near unto the pit, and his life to those that slay.
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 If there be now about him one single angel, as defender, one out of a thousand, to tell for man his uprightness:
Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 Then is he gracious unto him, and saith, Release him from going down to the pit, I have found an atonement.
og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
25 His flesh becometh full again as in youth: he returneth to the days of his boyhood.
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 He will offer his entreaty unto God, and he will receive him in favor, that he may see his face with joy: so doth He recompense unto the mortal his righteousness.
Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 He then should assemble men around, and say, “I had sinned, and perverted what is right, yet have I not received a like return.”
Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 Thus he redeemeth his soul from passing into the pit, and his life will look joyously on the light.
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
29 Lo, all these things doth God two or three times with man;
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 To bring back his soul from the pit, that she may shine in the light of life.
for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
31 Listen well, O Job, hearken unto me: keep silence, and I will truly speak.
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
32 If thou hast any words, answer me: speak, for I wish to justify thee.
Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 If not, hearken thou unto me: keep silence, and I will teach thee wisdom.
hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!

< Job 33 >