Psalms 66
1 To the chief Musician, A Song [or] Psalm. Make a joyful noise unto God, all ye lands:
(Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Sing forth the honour of his name: make his praise glorious.
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Say unto God, How terrible [art thou in] thy works! through the greatness of thy power shall thine enemies submit themselves unto thee.
sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 All the earth shall worship thee, and shall sing unto thee; they shall sing [to] thy name. (Selah)
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." (Sela)
5 Come and see the works of God: [he is] terrible [in his] doing toward the children of men.
Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 He turned the sea into dry [land: ] they went through the flood on foot: there did we rejoice in him.
Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 He ruleth by his power for ever; his eyes behold the nations: let not the rebellious exalt themselves. (Selah)
Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 O bless our God, ye people, and make the voice of his praise to be heard:
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 Which holdeth our soul in life, and suffereth not our feet to be moved.
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 For thou, O God, hast proved us: thou hast tried us, as silver is tried.
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Thou broughtest us into the net; thou laidst affliction upon our loins.
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
12 Thou hast caused men to ride over our heads; we went through fire and through water: but thou broughtest us out into a wealthy [place].
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 I will go into thy house with burnt offerings: I will pay thee my vows,
Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 Which my lips have uttered, and my mouth hath spoken, when I was in trouble.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 I will offer unto thee burnt sacrifices of fatlings, with the incense of rams; I will offer bullocks with goats. (Selah)
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Come [and] hear, all ye that fear God, and I will declare what he hath done for my soul.
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 I cried unto him with my mouth, and he was extolled with my tongue.
Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 If I regard iniquity in my heart, the Lord will not hear [me: ]
Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 [But] verily God hath heard [me; ] he hath attended to the voice of my prayer.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Blessed [be] God, which hath not turned away my prayer, nor his mercy from me.
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
