Song of Solomon 1
1 The song of songs, which is Solomon’s.
Højsangen, som er af Salomo.
2 Let him kiss me with the kisses of his mouth: for thy love is better than wine.
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Because of the savour of thy good ointments thy name is as ointment poured forth, therefore do the virgins love thee.
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Draw me, we will run after thee: the king hath brought me into his chambers: we will be glad and rejoice in thee, we will remember thy love more than wine: the upright love thee.
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, as the tents of Kedar, as the curtains of Solomon.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 Look not upon me, because I am black, because the sun hath looked upon me: my mother’s children were angry with me; they made me the keeper of the vineyards; but mine own vineyard have I not kept.
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest, where thou makest thy flock to rest at noon: for why should I be as one that turneth aside by the flocks of thy companions?
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 If thou know not, O thou fairest among women, go thy way forth by the footsteps of the flock, and feed thy kids beside the shepherds’ tents.
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 I have compared thee, O my love, to a company of horses in Pharaoh’s chariots.
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Thy cheeks are comely with rows of jewels, thy neck with chains of gold.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 We will make thee borders of gold with studs of silver.
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth the smell thereof.
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 A bundle of myrrh is my wellbeloved unto me; he shall lie all night betwixt my breasts.
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 My beloved is unto me as a cluster of camphire in the vineyards of En–gedi.
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair; thou hast doves’ eyes.
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: also our bed is green.
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 The beams of our house are cedar, and our rafters of fir.
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
