Proverbs 5
1 My son, attend unto my wisdom; incline thine ear to my understanding;
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 That thou mayest preserve discretion, and that thy lips may keep knowledge.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 For the lips of a strange woman drop honey, and her mouth is smoother than oil;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 But her end is bitter as wormwood, sharp as a two-edged sword.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Lest she should walk the even path of life, her ways wander, but she knoweth it not.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Now therefore, O ye children, hearken unto me, and depart not from the words of my mouth.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house;
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Lest thou give thy vigour unto others, and thy years unto the cruel;
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Lest strangers be filled with thy strength, and thy labours be in the house of an alien;
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 And thou moan, when thine end cometh, when thy flesh and thy body are consumed,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 And say: 'How have I hated instruction, and my heart despised reproof;
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Neither have I hearkened to the voice of my teachers, nor inclined mine ear to them that instructed me!
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 I was well nigh in all evil in the midst of the congregation and assembly.'
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Let thy springs be dispersed abroad, and courses of water in the streets.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Let them be only thine own, and not strangers' with thee.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Let thy fountain be blessed; and have joy of the wife of thy youth.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 A lovely hind and a graceful doe, let her breasts satisfy thee at all times; with her love be thou ravished always.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Why then wilt thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of an alien?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 For the ways of man are before the eyes of the LORD, and He maketh even all his paths.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 His own iniquities shall ensnare the wicked, and he shall be holden with the cords of his sin.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 He shall die for lack of instruction; and in the greatness of his folly he shall reel.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
