Psalms 71
1 In thee, O Lord, I trust: let me neuer be ashamed.
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Rescue mee and deliuer me in thy righteousnes: incline thine eare vnto me and saue me.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Be thou my strong rocke, whereunto I may alway resort: thou hast giuen commandement to saue me: for thou art my rocke, and my fortresse.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Deliuer mee, O my God, out of the hande of the wicked: out of the hande of the euill and cruell man.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 For thou art mine hope, O Lord God, euen my trust from my youth.
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 Vpon thee haue I beene stayed from the wombe: thou art he that tooke me out of my mothers bowels: my praise shalbe alwaies of thee.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 I am become as it were a monster vnto many: but thou art my sure trust.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Let my mouth be filled with thy praise, and with thy glory euery day.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Cast mee not off in the time of age: forsake me not when my strength faileth.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 For mine enemies speake of mee, and they that lay waite for my soule, take their counsell together,
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Saying, God hath forsaken him: pursue and take him, for there is none to deliuer him.
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 Goe not farre from me, O God: my God, haste thee to helpe me.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Let them be confounded and consumed that are against my soule: let them be couered with reproofe and confusion, that seeke mine hurt.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 But I will waite continually, and will praise thee more and more.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 My mouth shall daily rehearse thy righteousnesse, and thy saluation: for I knowe not the nomber.
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 I will goe forwarde in the strength of the Lord God, and will make mention of thy righteousnesse, euen of thine onely.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 O God, thou hast taught me from my youth euen vntill nowe: therefore will I tell of thy wonderous workes,
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 Yea, euen vnto mine olde age and graie head, O God: forsake me not, vntill I haue declared thine arme vnto this generation, and thy power to all them, that shall come.
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 And thy righteousnes, O God, I wil exalt on high: for thou hast done great thinges: O God, who is like vnto thee!
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 Which hast shewed me great troubles and aduersities, but thou wilt returne, and reuiue me, and wilt come againe, and take mee vp from the depth of the earth.
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Thou wilt increase mine honour, and returne and comfort me.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 Therefore will I praise thee for thy faithfulnesse, O God, vpon instrument and viole: vnto thee will I sing vpon the harpe, O Holy one of Israel.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 My lippes will reioyce when I sing vnto thee, and my soule, which thou hast deliuered.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 My tongue also shall talke of thy righteousnesse daily: for they are confounded and brought vnto shame, that seeke mine hurt.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
