Psalms 4
1 To him that excelleth on Neginoth. A Psalme of Dauid. Heare me when I call, O God of my righteousnes: thou hast set me at libertie, when I was in distresse: haue mercie vpon me and hearken vnto my prayer.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 O ye sonnes of men, howe long will yee turne my glory into shame, louing vanitie, and seeking lyes? (Selah)
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 For be ye sure that the Lord hath chosen to himselfe a godly man: the Lord will heare when I call vnto him.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Tremble, and sinne not: examine your owne heart vpon your bed, and be still. (Selah)
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Offer the sacrifices of righteousnes, and trust in the Lord.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 Many say, Who will shewe vs any good? but Lord, lift vp the light of thy countenance vpon vs.
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 Thou hast giuen mee more ioye of heart, then they haue had, when their wheate and their wine did abound.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 I will lay mee downe, and also sleepe in peace: for thou, Lord, onely makest me dwell in safetie.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
