Psalms 139
1 To him that excelleth. A Psalme of David. O Lord, thou hast tried me and knowen me.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Thou knowest my sitting and my rising: thou vnderstandest my thought afarre off.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Thou compassest my pathes, and my lying downe, and art accustomed to all my wayes.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 For there is not a word in my tongue, but loe, thou knowest it wholy, O Lord.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Thou holdest mee straite behinde and before, and layest thine hand vpon me.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Thy knowledge is too wonderfull for mee: it is so high that I cannot attaine vnto it.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Whither shall I goe from thy Spirite? or whither shall I flee from thy presence?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 Let mee take the winges of the morning, and dwell in the vttermost parts of the sea:
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 Yet thither shall thine hand leade me, and thy right hand holde me.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 If I say, Yet the darkenes shall hide me, euen the night shalbe light about me.
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Yea, the darkenes hideth not from thee: but the night shineth as the day: the darkenes and light are both alike.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 For thou hast possessed my reines: thou hast couered me in my mothers wombe.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 I will praise thee, for I am fearefully and wonderously made: marueilous are thy workes, and my soule knoweth it well.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 My bones are not hid from thee, though I was made in a secret place, and facioned beneath in the earth.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Thine eyes did see me, when I was without forme: for in thy booke were all things written, which in continuance were facioned, when there was none of them before.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 Howe deare therefore are thy thoughtes vnto me, O God! how great is ye summe of them!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 If I should count them, they are moe then the sand: when I wake, I am still with thee.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Oh that thou wouldest slay, O God, the wicked and bloody men, to whom I say, Depart ye from mee:
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Which speake wickedly of thee, and being thine enemies are lifted vp in vaine.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Doe not I hate them, O Lord, that hate thee? and doe not I earnestly contend with those that rise vp against thee?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 I hate them with an vnfained hatred, as they were mine vtter enemies.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Try mee, O God, and knowe mine heart: prooue me and know my thoughtes,
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 And consider if there be any way of wickednes in me, and leade me in the way for euer.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
