< Job 38 >

1 Then answered the Lord vnto Iob out of the whirle winde, and said,
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Who is this that darkeneth the counsell by wordes without knowledge?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Girde vp nowe thy loynes like a man: I will demande of thee and declare thou vnto me.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Where wast thou when I layd the foundations of the earth? declare, if thou hast vnderstanding,
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Who hath layde the measures thereof, if thou knowest, or who hath stretched the line ouer it:
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 Whereupon are the foundations thereof set: or who layed the corner stone thereof:
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 When the starres of the morning praysed me together, and all the children of God reioyced:
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 Or who hath shut vp the Sea with doores, when it yssued and came foorth as out of the wombe:
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 When I made the cloudes as a couering thereof, and darkenesse as the swadeling bands thereof:
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 When I stablished my commandement vpon it, and set barres and doores,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 And said, Hitherto shalt thou come, but no farther, and here shall it stay thy proude waues.
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Hast thou commanded the morning since thy dayes? hast thou caused the morning to knowe his place,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 That it might take hold of the corners of the earth, and that the wicked might be shaken out of it?
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 It is turned as clay to facion, and all stand vp as a garment.
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 And from the wicked their light shall be taken away, and the hie arme shalbe broken.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Hast thou entred into the bottomes of the sea? or hast thou walked to seeke out the depth?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Haue the gates of death bene opened vnto thee? or hast thou seene the gates of the shadowe of death?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Hast thou perceiued the breadth of the earth? tell if thou knowest all this.
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Where is the way where light dwelleth? and where is the place of darkenesse,
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 That thou shouldest receiue it in the boundes thereof, and that thou shouldest knowe the paths to the house thereof?
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Knewest thou it, because thou wast then borne, and because the nomber of thy dayes is great?
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Hast thou entred into the treasures of the snow? or hast thou seene the treasures of ye haile,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 Which I haue hid against the time of trouble, against the day of warre and battell?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 By what way is the light parted, which scattereth the East winde vpon the earth?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Who hath deuided the spowtes for the raine? or the way for the lightning of ye thunders,
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 To cause it to raine on the earth where no man is, and in the wildernes where there is no man?
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 To fulfil the wilde and waste place, and to cause the bud of the herbe to spring forth?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Who is the father of the rayne? or who hath begotten the droppes of the dewe?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 Out of whose wombe came the yee? who hath ingendred the frost of the heauen?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 The waters are hid as with a stone: and the face of the depth is frosen.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Canst thou restraine the sweete influences of the Pleiades? or loose the bandes of Orion?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Canst thou bring foorth Mazzaroth in their time? canst thou also guide Arcturus with his sonnes?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Knowest thou the course of heauen, or canst thou set the rule thereof in the earth?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Canst thou lift vp thy voice to the cloudes that the aboundance of water may couer thee?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Canst thou sende the lightenings that they may walke, and say vnto thee, Loe, heere we are?
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Who hath put wisedome in the reines? or who hath giuen the heart vnderstanding?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Who can nomber cloudes by wisedome? or who can cause to cease the bottels of heaue,
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 When the earth groweth into hardnesse, and the clottes are fast together?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Wilt thou hunt the pray for the lyon? or fill the appetite of the lyons whelpes,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 When they couch in their places, and remaine in the couert to lye in waite?
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Who prepareth for the rauen his meate, when his birdes crie vnto God, wandering for lacke of meate?
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

< Job 38 >