Job 31
1 I made a couenant with mine eyes: why then should I thinke on a mayde?
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
2 For what portion should I haue of God from aboue? and what inheritance of the Almightie from on hie?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Is not destruction to the wicked and strange punishment to the workers of iniquitie?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
4 Doeth not he beholde my wayes and tell all my steps?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I haue walked in vanitie, or if my foote hath made haste to deceite,
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
6 Let God weigh me in the iust balance, and he shall know mine vprightnes.
paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
7 If my steppe hath turned out of the way, or mine heart hath walked after mine eye, or if any blot hath cleaued to mine handes,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 Let me sowe, and let another eate: yea, let my plantes be rooted out.
da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 If mine heart hath bene deceiued by a woman, or if I haue layde wayte at the doore of my neighbour,
Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 Let my wife grinde vnto another man, and let other men bow downe vpon her:
saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 For this is a wickednes, and iniquitie to bee condemned:
Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
12 Yea, this is a fire that shall deuoure to destruction, and which shall roote out al mine increase,
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 If I did contemne the iudgement of my seruant, and of my mayde, when they did contend with me,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
14 What then shall I do when God standeth vp? and when he shall visit me, what shall I answere?
hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
15 He that hath made me in the wombe, hath he not made him? hath not he alone facioned vs in the wombe?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 If I restrained the poore of their desire, or haue caused the eyes of the widow to faile,
Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 Or haue eaten my morsels alone, and the fatherles hath not eaten thereof,
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
18 (For from my youth hee hath growen vp with me as with a father, and from my mothers wombe I haue bene a guide vnto her)
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 If I haue seene any perish for want of clothing, or any poore without couering,
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
20 If his loynes haue not blessed me, because he was warmed with the fleece of my sheepe,
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 If I haue lift vp mine hande against the fatherlesse, when I saw that I might helpe him in the gate,
Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
22 Let mine arme fal from my shoulder, and mine arme be broken from the bone.
saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
23 For Gods punishment was fearefull vnto me, and I could not be deliuered from his highnes.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
24 If I made gold mine hope, or haue sayd to the wedge of golde, Thou art my confidence,
Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 If I reioyced because my substance was great, or because mine hand had gotten much,
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
26 If I did behold the sunne, when it shined, or the moone, walking in her brightnes,
saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
27 If mine heart did flatter me in secrete, or if my mouth did kisse mine hand,
og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
28 (This also had bene an iniquitie to be condemned: for I had denied the God aboue)
ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 If I reioyced at his destruction that hated me, or was mooued to ioye when euill came vpon him,
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
30 Neither haue I suffred my mouth to sinne, by wishing a curse vnto his soule.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 Did not the men of my Tabernacle say, Who shall giue vs of his flesh? we can not bee satisfied.
Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
32 The stranger did not lodge in the streete, but I opened my doores vnto him, that went by the way.
nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
33 If I haue hid my sinne, as Adam, concealing mine iniquitie in my bosome,
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 Though I could haue made afraid a great multitude, yet the most contemptible of the families did feare me: so I kept silence, and went not out of the doore.
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
35 Oh that I had some to heare me! beholde my signe that the Almightie will witnesse for me: though mine aduersary should write a booke against me,
Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Woulde not I take it vpon my shoulder, and binde it as a crowne vnto me?
Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 I will tell him the nomber of my goings, and goe vnto him as to a prince.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 If my lande cry against me, or the furrowes thereof complayne together,
Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 If I haue eaten the fruites thereof without siluer: or if I haue grieued the soules of the masters thereof,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 Let thistles growe in steade of wheate, and cockle in the stead of Barley. The wordes of Iob are ended.
saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
