< Psalmen 120 >
1 Een bedevaartslied. Tot Jahweh riep ik in mijn nood, En Hij heeft mij verhoord.
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 Verlos mij, Jahweh, van leugenlippen En lastertongen!
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
3 Wat kan een lastertong u al brengen, En wat er nog bij doen:
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
4 Scherpgepunte oorlogspijlen, Met gloeiende houtskool!
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
5 Wee mij, dat ik moet toeven In de tenten van Mésjek, En dat ik moet wonen In de tenten van Kedar!
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
6 Reeds te lang leef ik samen Met vredeverstoorders;
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
7 Als ìk over vrede wil spreken, Zoeken zij strijd!
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.