< Job 5 >

1 Roep maar: er is niemand, die u antwoord geeft; Tot wien van de heiligen wilt ge u wenden?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 Het is dus de wrevel, die den dwaas vermoordt, De gramschap doodt dus den zot.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Ik heb den dwaas wel wortel zien schieten, Maar plotseling verrotte zijn akker;
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 Zijn kinderen werden van hulp verstoken, Reddeloos vertrapt in de poort;
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 Wat zij hebben geoogst, eet een hongerige op, En de dorstige rooft en drinkt de melk van hun kudde
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 Want het kwaad schiet niet op uit het stof, En de rampspoed ontspruit uit de aarde niet:
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 Maar het is de mens, die zichzelf de rampspoed verwekt, Zoals de vonken naar boven spatten!
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 Ik, ik wend mij tot God, En leg mijn zaak aan de Godheid voor:
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 Hij, die grootse en ondoorgrondelijke dingen wrocht En ontelbare wonderen;
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 Die regen over de aarde zendt, En water over de velden giet;
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 Die de nederigen op de hoogte verheft, En treurenden het hoogste geluk doet smaken.
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 Die de plannen der sluwen verijdelt, Zodat hun handen de ontwerpen niet ten uitvoer brengen;
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 Die de wijzen vangt in hun eigen list, Zodat de toeleg der slimmen mislukt,
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 En midden op de dag zij op duisternis stuiten, En rondtasten op klaarlichte dag, zoals in de nacht;
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 Maar die de geplaagden redt uit hun hand, Den arme uit de greep van den sterke:
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 Zodat er weer hoop voor den zwakke is, En het onrecht de mond sluit.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 Gelukkig, gij mens, dien God kastijdt: Versmaad dus de straf van den Almachtige niet!
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 Want Hij wondt, maar verbindt, Hij kwetst, maar zijn handen genezen.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 Uit zes noden zal Hij u redden, En in de zevende treft u geen kwaad:
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 In hongersnood redt Hij u van de dood, In de oorlog uit de greep van het zwaard;
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 Gij zijt veilig voor de gesel der tong, Zonder vrees voor het dreigend geweld.
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Met geweld en gebrek zult ge lachen, Voor wilde beesten niet vrezen:
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 Want ge hebt een verbond met de stenen op het veld, En het wild gedierte leeft in vriendschap met u
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 Dan weet ge, dat uw tent in vrede is, Ge niets vermist, als ge uw woning doorzoekt;
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 Dan weet ge, dat uw nageslacht talrijk zal zijn, Uw spruiten als het gras op het veld.
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 Eerst in uw ouderdom daalt ge ten grave, Zoals de schoof wordt binnengehaald, als het tijd is!
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Zie, dit hebben we nagespeurd, en zó is het; Luister er naar, en neem het ter harte!
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!

< Job 5 >