Joshua 22

1 Eka Joshua noluongo jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase

Da kaldte Josva ad Rubeniterne og ad Gaditerne og ad den halve Manasse Stamme,

2 mowachonegi niya, “Usetimo gigo duto mane Musa jatich Jehova Nyasaye ochiko, kendo bende useluora e gigo duto mane achikou.

og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.

3 Kuom kinde mangʼeny nyaka kawuononi, pok ujwangʼo oweteu, to usetimo tich mane Jehova Nyasaye ma Nyasachu omiyou.

I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget Vare paa, hvad I skulle varetage, Herrens, eders Guds, Bud.

4 Ka koro Jehova Nyasaye ma Nyasachu osemiyo oweteu kwe kaka ne osesingo, doguru e miechu e piny mane Musa jatich Jehova Nyasaye nomiyou e bath aora Jordan kocha.

Og nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Rolighed, som han havde tilsagt dem; saa vender eder nu og drager til eders Telte til eders Ejendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hin Side Jordanen.

5 To beduru motangʼ kurito puonj kod chike mane Musa jatich Jehova Nyasaye omiyou kama: heruru Jehova Nyasaye ma Nyasachu, wuothuru e yorene duto, luoruru chikene, padreuru kuome kendo tineuru gi ngimau duto.”

Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl.

6 Bangʼe Joshua nogwedhogi mi oorogi, kendo negidok e miechgi.

Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Telte.

7 To ne nus mar dhood Manase, Musa nomiyogi piny mantiere Bashan, to nus machielo mar dhoodno, Joshua nomiyogi piny mantiere yo podho chiengʼ mar aora Jordan kaachiel gi owetene. Kane Joshua osegologi mondo gidog e miechgi, nogwedhogi kowacho niya,

Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva Arv med deres Brødre paa denne Side Jordanen mod Vesten. Og tilmed der Josva lod dem fare til deres Telte og havde velsignet dem,

8 “Ero udok e miechu gi mwandu mangʼeny kaka kweth mar jamni mathoth, fedha, dhahabu, mula gi nyinyo, kod lewni mangʼeny kendo neuru ni upogone oweteu gigo mane upeyo kuom wasiku.”

da sagde han til dem saalunde: Drager tilbage til eders Telte med meget Gods og med saare meget Kvæg, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder, deler Byttet fra eders Fjender med eders Brødre!

9 Omiyo jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase noweyo jo-Israel Shilo mantiere Kanaan, mondo gidogi Gilead, pinygi giwegi, mane giyudo kaluwore gi chik Jehova Nyasaye kokalo kuom Musa.

Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage og gik fra Israels Børn fra Silo, som er i Kanaans Land, for at gaa til Gileads Land, til deres Ejendoms Land, i hvilket de havde taget Arv efter Herrens Befaling ved Mose.

10 Kane gibiro Geliloth but aora Jordan e piny Kanaan, jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase nogero kendo mar misango machiegni gi aora Jordan.

Og der de kom til Geliloth, som ligger i Kanaans Land, ved Jordanen, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et Alter stort af Anseelse.

11 To ka jo-Israel nowinjo ni negisegero kendo mar misango e tongʼ Kanaan kama iluongo ni Geliloth but aora Jordan yo kor jo-Israel,

Og Israels Børn hørte sige: Se, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Kanaans Land, i Geliloth ved Jordan, over for Israels Børn.

12 oganda duto mar Israel nochokore Shilo mondo gidhi giked kodgi.

Der Israels Børn hørte det, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.

13 Omiyo jo-Israel nooro Finehas wuod Eliazar jadolo, e piny Gilead, ir jo-Reuben, jo-Gad kod nus mar dhood Manase,

Saa sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Præsten Eleasars Søn,

14 mi nodhi gi jotelo apar mag dhout Israel kamoro ka moro ochungʼ ne dhoot ka dhoot.

og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder.

15 Kane gidhi Gilead, ir dhood Reuben, Gad kod nus mar dhood Manase, negiwachonegi niya,

Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

16 “Oganda duto mar Jehova Nyasaye wacho kama: Ere gima omiyo uketho winjruok maru gi Nyasach Israel? Ere gima omiyo ungʼanyo ni Jehova Nyasaye mi ugero kendo mar misango ni un uwegi e yor wangʼ teko?

Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, saa at I ville i Dag være genstridige mod Herren?

17 Donge richo mane watimo Peor oromo? Nyaka chil kawuono kum mane Jehova Nyasaye omiyowa pok orumo!

Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed?

18 Uparo ni kumno ne yot ma pod udhi nyime mana ne ngʼanyo ni Jehova Nyasaye? “‘Ka dipo ni pod ukwedo Jehova Nyasaye kawuono, to kiny iye biro wangʼ gi jo-Israel duto.

Og I vende eder i Dag bort fra Herren! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.

19 Ka piny ma ukawoni odwanyore, to biuru e piny Jehova Nyasaye, kama ogurie hekalu mar Jehova Nyasaye, kendo mondo udag kodwa e pinyni. To kik ukwed Jehova Nyasaye kata mana wan bende ka ugero kendo mar misango ne un uwegi, makmana kendo mar misango mar Jehova Nyasaye ma Nyasachwa kende.

Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, saa at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter.

20 Donge uparo kaka Akan wuod Zera notimo richo e nyim Jehova Nyasaye, momiyo oganda jo-Israel duto okum? Ok en kende ema notho nikech richone.’”

Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig saare paa det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning.

21 Jo-Reuben, Gad kod nus mar dhood Manase nodwoko jotend anywola mag jo-Israel niya,

Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

22 “Jehova Nyasaye en Nyasaye Maratego! Jehova Nyasaye en Nyasaye Maratego! Ongʼeyo gik moko duto! Israel mondo ongʼe! Ka dipo ni ma notim e yor ngʼanyo, kata bedo maonge gi luor ne Jehova Nyasaye, to kik ingʼwon-nwa kawuono.

Den stærke, Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren — saa frelse du os ikke paa denne Dag! —

23 Ka dipo ni wagero kendowa mar misango owuon mondo waa ir Jehova Nyasaye kendo mondo wachiw misango miwangʼo pep kod chiwo mar cham, kata ni wachiw misango mar lalruok kuome, to mad Jehova Nyasaye kumwa kaka joma osetimo richo.

at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpaa — saa hjemsøge Herren det selv! —

24 “Ooyo! Ne watimo kamano nikech chiengʼ moro nyikwawa nyalo wachone nyikwau ni, ‘En angʼo ma wanyalo timo gi Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel?

men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn maatte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels Gud?

25 Jehova Nyasaye oseketo aora Jordan mondo opog kindwa kodu, un joka Reuben kod joka Gad! Uonge kod pok moro kuom Jehova Nyasaye.’ Omiyo nyikwau nyalo miyo nyikwawa weyo luoro Jehova Nyasaye.

Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Saa maatte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren.

26 “Mano emomiyo nwawacho ni, ‘Waikreuru kendo wager kendo mar misango, to ok mar misango miwangʼo pep, kata ni sewni mamoko.’

Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer;

27 To kata kamano, ma onego obed ranyisi e kindwa kodu to gi tiengʼ mabiro bangʼwa, ni wabiro lamo Jehova Nyasaye e kare maler mar lemo ka wachiwone misango miwangʼo pep, misengini mamoko kod misango mar lalruok. Bangʼe ndalo mabiro nyikwau ok nowach ne nyikwawa ni, ‘Uonge gi pok kuom Jehova Nyasaye.’

men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren.

28 “To ne wawacho niya, ‘Ka dipo ni giwachonwa ma, kata ne nyikwawa to wabiro dwoko kama: Neuru kendo mar misango mar Jehova Nyasaye, mane kwerewa ogero, mondo obed kaka ranyisi e kindwa kodu, to ok ni chiwo misango miwangʼo pep.’

Derfor sagde vi: Naar det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder.

29 “Mad wabed mabor gi ngʼanyone Jehova Nyasaye, mi walokre waa kuome kawuono ka wagero kendo mar misango miwangʼo pep, chiwo mar cham kod misengini mamoko moloyo kendo mar misango mar Jehova Nyasaye ma Nyasachwa mochungʼ e nyim kare maler.”

Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.

30 Kane Finehas jadolo kod jotend gwengʼ, ma gin jotend anywola mar jo-Israel, nowinjo gima Reuben, Gad kod Manase nowacho, negibedo gi mor.

Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne.

31 Kendo Finehas wuod Eliazar ma jadolo, nowachone Reuben, Gad kod Manase niya, “Kawuono wangʼeyo ni Jehova Nyasaye nikodwa, nikech ok usetimo gima Jehova Nyasaye okwero. Kuom mano usereso jo-Israel kuom kum mar Jehova Nyasaye.”

Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikke have vist en saadan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Haand.

32 Bangʼe Finehas wuod Eliazar ma jadolo, kod jotelo noduogo Kanaan koa e romogi gi jo-Reuben kod jo-Gad mane nitiere Gilead kendo ne gidwokone jo-Israel wach.

Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanaans Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen.

33 Negimor kuom winjo wachni kendo negipako Nyasaye. Ne ok gichako giwuoyo kendo kuom dhi kedo kodgi mondo giketh piny ma dhood Reuben kod Gad odakie.

Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drage op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.

34 Dhood Reuben kod Gad nomiyo kendo mar misangono nying machalo kama: Ranyisi e Kindwa ni Jehova Nyasaye en Nyasaye.

Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret det Navn: „det er Vidne imellem os, at Herren er Gud‟.