2 Ruodhi 8

1 Koro Elisha nowachone dhako mane ochiero wuode niya, “Wuogi idhi mabor gi joodi kuma inyalo dake bangʼ ndalo moko, nimar Jehova Nyasaye osekelo kech ma biro tieko higni abiriyo.”

Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde: "Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi HERREN har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syv År!"

2 Dhakono nodhi motimo kaka ngʼat Nyasaye nowacho, en kod joode ne giwuok ma gidhi mabor e piny jo-Filistia ma gidakie higni abiriyo.

Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og drog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i Filisternes Land.

3 Ka higni abiriyo norumo noduogo koa e piny jo-Filistia modhi kwayo ruoth mondo odwokne ode kod lope.

Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fra Filisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord tilbage.

4 Ruoth ne wuoyo gi Gehazi jatich ngʼat Nyasaye, kowachone niya, “Nyisa e honni madongo ma Elisha osetimo.”

Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde: "Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!"

5 Kane oyudo Gehazi nyiso ruoth kaka ne Elisha ochiero ngʼato motho, to dhako mane Elisha ochiero wuode cha nochopo kanyo mondo okwa ruoth odwokne ode kod lope. Eka Gehazi nowachone ruoth niya, “Ruodha, ma e dhakono, kendo ma e wuode mane Elisha odwogone ngimane.”

Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den døde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live, og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og der er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!"

6 Eka ruoth nopenjo dhakono kuom wach nyathineno kendo nowachone ni en kamano. Eka ruoth nogolo chik ne jatelo kuom dhakono kowacho niya, “Dwokne dhakono gige duto, kaachiel gi ohala duto mosewuok e puotheno chakre chiengʼ mane oa e pinyni nyaka chiengʼ mane oduogoe.”

Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongen hende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sin Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden den Dag hun forlod Landet!"

7 Chiengʼ moro Elisha nodhi Damaski moyudo ka Ben-Hadad ruodh Aram tuo. Kane onyis ruoth ni ngʼat Nyasaye osebiro mochopo ka,

Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram lå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vej derhen,

8 nowachone Hazael niya, “Kaw mich mondo idhi iromnego ngʼat Nyasaye. Kone openj Jehova Nyasaye ni, ‘Bende abiro chango kuom tuoni?’”

sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Møde og rådspørg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"

9 Hazael nodhi romo kod Elisha kotingʼo mich mar mwandu motingʼ gi ngamia piero angʼwen ma gin gik mabeyo mag piny Damaski. Nodhi ir Elisha mochungʼ e nyime mowachone niya, “Wuodi ma Ben-Hadad ruodh Aram oora mondo apenji ka bende obiro chango kuom tuoni.”

Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskens Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Konge sender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af min Sygdom?"

10 Elisha nodwoke niya, “Dhi iwachne ni, ‘Kuom adier obiro chango.’ To kata kamano Jehova Nyasaye osenyisa ni obiro tho bangʼe.”

Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN har ladet mig skue, at han skal dø!"

11 Elisha nochomo wangʼe tir kuom Hazael, mi Hazael wiye nokuot. Bangʼe ngʼat Nyasaye nochako ywak.

Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af Rædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd,

12 Hazael nopenjo Elisha niya, “Ruodha, iywago angʼo?” To nodwoke niya, “Aywak nikech angʼeyo masira ma ibiro kelone jo-Israel. Ibiro wangʼo kuondegi mochiel motegno, ibiro nego yawuotgi matindo gi ligangla, ibiro nyono nyithindgi matindo kendo ibiro baro iye mon ma yach.”

og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordi jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres Fæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du hugge ned med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deres frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"

13 Hazael nopenjo niya, “Ere kaka jatichni marom gi guok aguoka nyalo timo gik ma kama?” Elisha nodwoko niya, “Jehova Nyasaye osenyisa ni ibiro bedo ruodh jo-Aram.”

Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunne gøre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig skue dig som Konge over Aram!"

14 Eka Hazael noa ir Elisha modok ir ruodhe. To kane Ben-Hadad openje niya, “Angʼo mane Elisha owachoni.” Hazael nodwoke niya, “Nowachona ni kuom adier ibiro chango.”

Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham: "Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer dig!"

15 To kinyne nokawo nanga mapek mobudo e pi, mi oumo wangʼ ruoth mothungʼe nyaka otho. Eka Hazael nobedo ruoth kare.

Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte det over Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blev Konge i hans Sted.

16 E higa mar abich mar Joram wuod Ahab ruodh Israel, kane Jehoshafat ne ruodh Juda, Jehoram wuod Jehoshafat nochako tich kaka ruodh Juda.

I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev Joram, Josafats Søn, Konge over Juda.

17 Ne en ja-higni piero adek gariyo kane obedo ruodh Juda, kendo norito Jerusalem kuom higni aboro.

Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede otte År i Jerusalem.

18 Noluwo timbe mag ruodhi Israel, mana kaka jood Ahab notimo, nimar nokendo nyar Ahab. Notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye.

Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

19 Kata kamano, Jehova Nyasaye ne ok otieko jo-Juda nikech noparo Daudi jatichne. Nosesingore ne Daudi gi ogandane ni ginibed e loch nyaka chiengʼ.

Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener Davids Skyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skulde have en Lampe for hans Åsyn.

20 E ndalo loch Jehoram, Edom nongʼanyo ne Juda mi gibedo gi ruodhgi giwegi.

I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og valgte sig en Konge.

21 Omiyo Jehoram nodhi Zair gi gechene duto mag lweny. Jo-Edom nolwore kaachiel gi gechene mag lweny, to nochiewo gotieno momwomogi; ka jolweny mage to noringo modok dala.

Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folket flygtede tilbage hver til sit.

22 Nyaka chil kawuono jo-Edom pod ongʼanyo ne jo-Juda. Jo-Libna bende nongʼanyo e ndalono.

Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.

23 To kuom weche moko mane otimore e ndalo loch Jehoram, kod gik moko duto mane otimo, ondiki e kitepe motingʼo weche mag ndalo mag ruodhi Juda.

Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte, står optegnet i Judas Kongers Krønike.

24 Jehoram notho moyweyo gi kwerene e Dala Maduongʼ mar Daudi, kendo wuode ma Ahazia nobedo ruoth bangʼe.

Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.

25 E higa mar apar gariyo mar loch Joram wuod Ahab ma ruodh Israel, Ahazia wuod Jehoram ruodh Juda nobedo e loch.

I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blev Ahazja, Jorams Søn, Konge over Juda.

26 Ahazia ne ja-higni piero ariyo gariyo kane obedo ruoth, kendo norito piny kuom achiel kodak Jerusalem. Min mare ne nyinge Athalia, ma nyakwar Omri ruodh Israel.

Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Kong Omri af Israel.

27 Noluwo timbe mag od Ahab kendo notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye mana kaka od Ahab nosetimo, nimar ne gin wede e kendgi gi jood Ahab.

Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs Hus.

28 Ahazia gi Joram wuod Ahab nodhi kedo gi Hazael ruodh Aram e piny Ramoth Gilead. Jo-Aram nohinyo Joram;

Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.

29 omiyo ruoth Joram nodok Jezreel mondo ochangi kuom hinyruok mane jo-Aram ohinyego e piny Ramoth ka nokedo gi Hazael ruodh Aram. Eka Ahazia wuod Jehoram ruodh Juda nodhi Jezreel mondo one Joram wuod Ahab nikech nosehinye.

Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi han lå syg.