Zefanias 2
1 Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,
Yiƣilinglar, ɵzünglarni yiƣinglar, i nomussiz «yat ǝl»,
2 før l endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENs glødende Harme kommer over eder, før HERRENs Vredes Dag kommer over eder.
Yarliⱪ qiⱪⱪuqǝ, Kün topandǝk tez ɵtüp kǝtküqǝ, Pǝrwǝrdigarning aqqiⱪ ƣǝzipi üstünglǝrgǝ qüxküqǝ, Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipini elip kelidiƣan kün üstünglǝrgǝ qüxküqǝ,
3 Søg HERREN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søg Retfærd, søg Ydmyghed! Måske kan l skjule jer på HERRENs Vredes Dag.
Pǝrwǝrdigarni izdǝnglar, i Uning ⱨɵkümlirini ada ⱪilƣan zemindiki kǝmtǝrlǝr; Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni izdǝnglar, kǝmtǝrlikni izdǝnglar; Eⱨtimal silǝr Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi bolƣan künidǝ panaⱨ tapⱪan bolisilǝr.
4 Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.
Qünki Gaza taxlanƣan bolidu, Axkelon wǝyranǝ bolidu; Ular Axdodtikilǝrni qüx bolmayla ⱨǝydiwetidu; Əkron yulup taxlinidu.
5 Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, så ingen bor der.
Dengiz boyidikilǝr, yǝni Ⱪerǝt elidikilǝrgǝ way! Pǝrwǝrdigarning sɵzi sanga ⱪarxidur, i Ⱪanaan, Filistiylǝrning zemini! Aⱨalǝng ⱪalmiƣuqǝ Mǝn seni ⱨalak ⱪilimǝn.
6 Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Småkvæg.
Dengiz boyi padiqilar üqün qimǝnzar, Ⱪoy padiliri üqün ⱪotanlar bolidu;
7 Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal græsse derpå. Lejr skal de slå ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.
Dengiz boyi Yǝⱨuda jǝmǝtining ⱪaldisi igidarqiliⱪida bolidu; Axu yǝrdǝ ular ozuⱪlinidu; Axkelonning ɵyliridǝ ular kǝq kirgǝndǝ yatidu, Qünki Pǝrwǝrdigar Hudasi ularning yeniƣa berip ulardin hǝwǝr elip, Ularni asarǝttin azadliⱪⱪa erixtüridu.
8 Jeg hørte Moabs Spot, Atnmoniternes hånende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.
Mǝn Moabning dǝxnimini, Ammoniylarning ⱨaⱪarǝtlirini anglidim; Ular xundaⱪ ⱪilip Mening hǝlⱪimni mazaⱪ ⱪilip, Ularning qegralirini paymal ⱪilip mahtinip kǝtti.
9 Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.
Xunga Mǝn Ɵz ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, Israilning Hudasi, Moab jǝzmǝn huddi Sodomdǝk, Ammoniylar huddi Gomorradǝk bolidu — Yǝni qaⱪⱪaⱪlar wǝ xorluⱪlar ⱪaplanƣan jay, daim bir qɵl-jǝzirǝ bolidu; Ⱨǝm hǝlⱪimning ⱪaldisi ulardin olja alidu, Ⱪowmimning ⱪalƣanliri bularƣa igǝ bolidu.
10 Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de hånede Hærskarers HERREs Folk og gjorde sig store over for det.
Ularning tǝkǝbburluⱪidin bu ix bexiƣa kelidu, Qünki ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning hǝlⱪini mazaⱪ ⱪilip mahtinip kǝtti.
11 Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver på sit Sted.
Pǝrwǝrdigar ularƣa dǝⱨxǝtlik bolidu; Qünki U yǝr yüzidiki butlarning ⱨǝmmisini ⱪurutiwetidu; Xuning bilǝn ǝllǝr, barliⱪ qǝt araldikilǝr ⱨǝrbiri ɵz jayida Uningƣa ibadǝt ⱪilidu.
12 Også I Ætiopere skal falde for HERRENs Sværd,
I Efiopiylǝr, silǝrmu Mening ⱪiliqim bilǝn ɵltürülisilǝr.
13 og han udrækker Hånden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;
U ⱪolini sozup ximalƣa tǝgküzüp, Asuriyǝni ⱨalak ⱪilidu, Ninǝwǝ xǝⱨirini wǝyranǝ, qɵl-bayawandǝk ⱪǝⱨǝtqilik jay ⱪilidu.
14 Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; på dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen på Tærsklen.
Uning otturisida qarwa padiliri, Xundaⱪla ⱨaywanlarning ⱨǝrhilliri yatidu; Qɵl ⱨuwⱪuxi, qirⱪiriƣuqi ⱨuwⱪuxlar uning tüwrük baxlirida ⱪonidu; Deriziliridin sayraxlar anglinidu; Bosuƣilirida wǝyraniliⱪ turidu; Qünki U buning kedir yaƣaq nǝⱪixlirini oquⱪqiliⱪta ⱪalduridu;
15 Det er den jublende By, som lå så trygt, som sagde i sit Hjerte: "Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med Fløjt og Hånd.
Mana bu ǝndixisiz yaxap kǝlgüqi xad-huram xǝⱨǝr, Kɵnglidǝ: «Mǝnla bardurmǝn, mǝndin baxⱪa biri yoⱪtur» degǝn xǝⱨǝr — U xunqilik bir wǝyranǝ, ⱨaywanlarning bir ⱪonalƣusi bolup ⱪaldiƣu! Uningdin ɵtüwatⱪanlarning ⱨǝmmisi üxⱪirtidu, Ⱪolini silkiydu.
