Zakarias 9
1 Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus slår det sig ned - thi Aram forbrød sig mod HERREN - det er over alle, som hader Israel,
KA wanana o ka olelo a Iehova i ka aina o Haderaka, A o Damaseko kona wahi o hoomaha ai; No ka mea, ua kau pono ia ka maka o na kanaka, a me ka ohana a pau o ka Iseraela maluna o Iehova:
2 også over Hamat, som grænser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er såre viist.
A o Hamata hoi kona palena; O Turo hoi, a me Zidona, no ka mea, ua naauao loa ia.
3 Tyrus bygged sig en Fæstning og ophobed Sølv som Støv og Guld som Gadeskarn.
A kukulu iho la o Turo i pakaua nona, A ahu iho la i ke kala e like me ka lepo, A me ke gula e like me ka naele o na alanui.
4 Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolværk i Havet. det selv skal fortæres af Ild.
Aia hoi, na ka Haku ia e hookuke aku, A e hoolei aku i kona waiwai iloko o ke kai; A e hoopauia auanei oia i ke ahi.
5 Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron skælver voldsomt, thi Håbet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo,
E ike auanei o Asekelona me ka makau; O Gaza hoi, a e haalulu nui loa ia; A me Ekerona; no ka mea, e poho auanei kona manaolana; E make ke alii o Gaza, A e kanaka ole auanei o Asekelona.
6 i Asdod skal Udskud bo, Jeg gør Ende på Filisterens Hovmod,
A e noho ka malihini ma Asedoda, A e hooki iho no wau i ke kiekie o ka poe Pilisetia.
7 tager Blodet ud af hans Mund og Væmmelsen bort fra hans Tænder. Også han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en Slægt i Juda, Ekron som, en, Jebusit.
E lawe aku hoi au i kona koko mailoko mai o kona waha, A me kona mau mea hoopailua mai o kona mau niho. Aka, o ka mea i waihoia, no ko kakou Akua ia, E like auanei ia me ka lunaaina, ma ka Iuda, A o Ekerona hoi me he Iebusi la:
8 Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som kommer og går; aldrig mer skal en Voldsmand gå igennem deres Land, thi nu har jeg set det med mine egne Øjne.
E hoomoana no wau a puni ka hale o'u, no ka poe kaua, I ko lakou hele ae ana a i ka hoi mai ana; Aole hoi e puka hou ae kekahi alii hooluhi iwaena o lakou; No ka mea, ua ike no ka'u mau maka.
9 Fryd dig såre, Zions Datter, råb med Glæde, Jerusalems Datter! Se, din Konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende på et Æsel, på en Asenindes Føl.
E hauoli nui, e ke kaikamahine o Ziona, E hooho olioli, e ke kaikamahine o Ierusalema; Aia hoi, e hele mai ana kou alii iou la: He hoopono, a he hoola no kona; He akahai no, a e noho ana maluna o ka hoki, o ke keiki hoi a ka hoki.
10 Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem, Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem Folkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til Jordens Ende.
E hoopau auanei hoi au i na halekaa mai ko Eperaima aku, A me ka lio mai Ierusalema aku: E hookiia hoi ke kakaka kaua; A e hai aku auanei oia i ka maluhia i na lahuikanaka; A mai kekahi kai a hiki i kela kai kona aupuni, A mai ka muliwai aku a hiki i na palena o ka honua.
11 For Pagtblodets Skyld vil jeg også slippe dine Fanger ud, ja ud af den vandløse Brønd.
O oe hoi, no ke koko o kau berita, E hookuu aku no au i kou poe paahao, Mailoko ae o ka lua meki, o kahi wai ole.
12 Hjem til Borgen, I Fanger med Håb! Også i Dag forkyndes: Jeg giver dig tvefold Bod!
E huli ae oukou i ka pakaua, e ka poe pio manaolana; No ka mea, ke hai aku nei au i neia la, E uku palua aku no au nau.
13 Thi jeg spænder mig Juda som Bue, lægger Efraim på som Pil og vækker dine Sønner, Zion, imod dine Sønner, Javan. Jeg gør dig som Heltens Sværd.
No ka mea, e lena auanei au i ka Iuda no'u, E lena hoi au i ka Eperaima e like me ka kakaka, Alaila e hoeueu ae hoi au i kau mau keiki, e Ziona; E ku e i kau mau keiki, e Iavana, A e hoolilo au ia oe e like me ka pahikaua a ke kanaka koa.
14 Over dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. Den Herre HERREN støder i Horn, skrider frem i Søndenstorm;
A e ikea auanei o Iehova maluna o lakou, A e lele aku kona pua e like me ka uila; A e hookani o Iehova ka Haku i ka pu, A e hele aku no ia iloko o na makani ino o ke kukuluhema.
15 dem værner Hærskarers HERRE. De opæder, nedtramper Slyngekasterne, drikker deres Blod som Vin og fyldes som Offerskålen, som Alterets Hjørner.
Na Iehova o na kaua lakou e hoomalu mai; E ai iho lakou, a e hehi lakou maluna o na ala o ka maa; a e inu lakou, a e walaau e like me ka poe inu waina: A e hoopihaia lakou e like me na bola, a me na kihi o ke kuahu.
16 HERREN deres Gud skal på denne Dag frelse dem som sit Folks Hjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land.
A e malama mai o Iehova ko lakou Akua ia lakou ia la, E like me ka ohana hipa, i poe kanaka nona; No ka mea, e lilo auanei lakou i mau pohaku maikai o ka papalealii, I hookiekieia maluna o kona aina,
17 Hvor det er dejligt, hvor skønt! Thi Korn giver blomstrende Ungersvende, Most giver blomstrende Møer.
Nani ka nui o kona lokomaikai! Nani hoi ka nui o kona maikai! O ka palaoa ka mea e hooulu ai i na keikikane, A o ka waina hou i na kaikamahine.
