< Zakarias 7 >
1 I Kong Darius's fjerde Regeringsår kom HERRENs Ord til Zakarias på den fjerde Dag i den niende Måned, Kislev.
Darius siangpahrang saning palito haih, Kislev khrah, khrah takawtto, ni palito niah Angraeng ih lok to Zekariah khaeah angzoh;
2 Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mænd Bud for at bede HERREN om Nåde
Bethel ih kaminawk mah Sharezer, Regeem Melek hoi angmah ih kaminawk to Angraeng hma ah lawkthuih hanah, Sithaw im ah patoeh o moe,
3 og spørge Præsterne ved Hærskarers HERREs Hus og Profeterne: "Skal jeg græde og spæge mig i den femte Måned, som jeg nu har gjort i så mange År?"
misatuh kaminawk ih Angraeng imthung ih qaima hoi tahmaanawk khaeah, Saning pop parai ka sak o ih baktih toengah, khrah pangato naah palungset hoi buh zahhaih to ka sak o han maw? tiah lok dueng o sak.
4 Da kom Hærskarers HERREs Ord til mig således:
To naah misatuh kaminawk ih Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
5 Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne: Når l har fastet og klaget i den femte og syvende Måned i halvfjerdsindstyve År, var det da mig, I fastede for?
prae thung ih kaminawk hoi qaimanawk boih khaeah, Khrah pangato haih hoi khrah sarihto haih naah, palungsethaih hoiah buhzahhaih to na sak o, saning qui sarihto thung na sak o ih buhzahhaih loe, kai han ih maw buh na zah o? tiah thui paeh.
6 Og når l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser og drikker?
Na caak o moe, na naek o naah, nangmacae han ih na ai maw na caak o moe, na naek o?
7 Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet?
Kaminawk loe aloih bang ih ahmuen hoi tangtling ah khosak o, Jerusalem hoi a taeng ih vangpuinawk doeh kamong ah oh o moe, khosak hoih o naah, canghni ih tahmaanawk khaeah Angraeng mah thuih ih lok to na tahngai o ai maw? tiah lok angzoh.
8 Og HERRENs Ord kom til Zaka rias således:
Angraeng ih lok Zekariah khaeah angzoh,
9 Så siger Hærskarers HERRE: Fæld redelig Dom, vis Miskundhed og Barmhjertighed mod hverandre,
misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Kahoih toeghaih to sah oh, maeto hoi maeto nuiah palungnathaih hoi amlunghaih to amtueng o sak ah:
10 undertryk ikke Enker og faderløse, fremmede og nødlidende og tænk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre!
lamhmainawk, amno ampa tawn ai kaminawk, angvinnawk hoi amtang kaminawk to pacaekthlaek o hmah: na palungthin thungah nawkamya nuiah kasae poekhaih to tawn o hmah, tiah thuih.
11 Men de vilde ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres Ører døve
Toe nihcae mah tahngai han koeh o ai, palaeng to hnuk bangah paqoi o moe, thaih han ai ah naa to tamuep o.
12 og deres Hjerter hårde som Diamant for ikke at høre Loven og de Ord, Hærskarers HERRE sendte gennem sin Ånd ved de tidligere Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra Hærskarers HERRE.
Ue, nihcae loe palungthin thlung baktiah amtak o sak, to tih ai nahaeloe misatuh kaminawk ih Angraeng mah angmah ih Muithla hoiah canghnii ah angmah ih tahmaanawk khaeah paek ih lok hoi thuih ih loknawk to nihcae mah tahngai o moeng tih: to pongah misatuh kaminawk ih Angraeng khae hoiah kanung parai palungphuihaih to angzoh.
13 Ligesom de ikke hørte, når han kaldte, således vil jeg, sagde Hærskarers HERRE, ikke høre, når de kalder;
Ka kawk naah, nihcae mah tahngai o ai; to pongah nihcae mah ang kawk o naah, ka tahngai pae mak ai, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
14 og jeg blæste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, og Landet blev øde efter dem, så ingen drog ud eller hjem; og de gjorde det yndige Land til en Ørk.
Toe nihcae mah panoek ai ih prae kaminawk salakah nihcae to takhi kamhae hoiah kang haehsak phang. To pongah prae loe pongsut, caeh kami hoi amlaem kami doeh om ai. Nihcae mah kahoih prae to amro o sak boeh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.