Rut 1
1 I Dommernes Dage blev der engang Hungersnød i Landet. Da drog en Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som fremmed med sin Hustru og sine to Sønner.
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he ngaahi ʻaho naʻe pule ai ʻae kau fakamaau, naʻe tō ʻae honge ki he fonua. Pea ko e tangata ʻe tokotaha ʻo Petelihema Siuta naʻe ʻalu ia ke ʻāunofo ʻi he fonua ʻo Moape, ʻa ia, mo hono uaifi, mo hono ongo foha ʻe toko ua.
2 Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Sønner Malon og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til Moabiternes Land og opholdt sig der.
Pea ko e hingoa ʻoe tangata ko ʻElimeleki, pea ko e hingoa ʻo hono uaifi ko Naomi, pea ko e hingoa ʻo hono ongo foha ko Maloni mo Kilioni, ko e kau ʻIfalemi ʻo Petelihema Siuta. Pea naʻa nau haʻu ki he fonua ko Moape, ʻo nofo ʻi ai.
3 Så døde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to Sønner.
Pea naʻe pekia ʻa ʻElimeleki ko e husepāniti ʻo Naomi; pea naʻe nofo pe ia mo ʻene ongo tama.
4 De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden Rut. Men da de havde boet der en halv Snes År,
Pea naʻa na ʻomi hona uaifi mei he kau fefine Moape; ko e hingoa ʻoe tokotaha ko Opa, pea ko hono hingoa ʻoe tokotaha ko Lute: pea naʻa nau nonofo ʻi ai ʻi he taʻu ʻe hongofulu nai.
5 døde også de to, Malon og Kiljon, så at Kvinden sad alene tilbage efter sine to Sønner og sin Mand.
Pea naʻe pekia ai ʻa Māloni mo Kilioni fakatouʻosi pē; pea naʻe toʻo pehē mei he fefine ʻa ʻene ongo tama mo hono husepāniti.
6 Da brød hun op med sine Sønnekoner for at vende hjem fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brød.
Pea naʻe tuʻu hake ia mo ʻene ongo taʻahine ʻi he fono, koeʻuhi ke hiki ia mei he fonua ko Moape: he kuo ne ongoʻi ʻi he fonua ko Moape kuo ʻaʻahi ʻe Sihova ki hono kakai ʻi he foaki kiate kinautolu ʻae meʻakai.
7 Så drog hun sammen med sine to Sønnekoner bort fra det Sted, hvor hun havde opholdt sig, men på Hjemvejen til Judas Land
Ko ia naʻa ne ʻalu atu ai mei he potu naʻe ʻi ai ia, mo ʻene ongo taʻahine ʻi he fono mo ia; pea naʻa nau ʻalu atu pe ʻi he hala ke fononga ki he fonua ʻo Siuta.
8 sagde No'omi til sine to Sønnekoner: "Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus! HERREN være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig;
Pea naʻe pehē ʻe Naomi ki heʻene ongo taʻahine ʻi he fono, “Mo ō fakatouʻosi pe ʻo foki atu taki taha ki he fale ʻo ʻene faʻē: ke fai ʻofa ʻa Sihova kiate kimoua, ʻo hangē ko ia kuo mo fai ki he pekia, pea mo au.
9 HERREN give eder, at I må finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt
Ke tuku ʻe Sihova ke mo ʻilo ʻae fiemālie fakatouʻosi pe ʻi he fale ʻo homo husepāniti.” Pea naʻe toki ʻuma ia kiate kinaua; pea naʻa na hiki hona leʻo, ʻo tangi.
10 og sagde til hende: "Nej! vi vil følge dig hjem til dit Folk!"
Pea naʻa na pehē kiate ia, “Ko e moʻoni te ma ō mo koe ki ho kakai.
11 Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Døtre! Hvorfor vil I drage med mig? Bærer jeg endnu Sønner i mit Skød, som kan blive eders Mænd?
Pea naʻe pehē ʻe Naomi, “ʻA ʻeku ongo taʻahine mo foki atu: ko e hā te tau ō ai mo au? He ʻoku kei toe ha tama ʻi hoku fatu, koeʻuhi ke na hoko ko homo husepāniti?
12 Vend tilbage, mine Døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde Håb, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig fødte Sønner,
Mo foki atu ʻa ʻeku ongo taʻahine, pea ʻalu ʻi homo hala: he kuo u motuʻa fau ke toe maʻu ha husepāniti. Ka ne u pehē ʻeau, ʻOku ou ʻamanaki lelei, pea ka ne maʻu ʻeau ha husepāniti he poōni foki, pea u fanauʻi ʻae tama tangata;
13 skulde I så derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Døtre, det gør mig såre ondt for eder, thi mig har HERRENs Hånd ramt!"
He te mo tatali ki ai ke ʻoua ke na tupu? Te mo faʻa tatali ki ai, pea ʻoua naʻa maʻu ha husepāniti? ʻE ʻikai, ʻa ʻeku ongo taʻahine; he ʻoku ou mamahi lahi koeʻuhi ko kimoua ʻi heʻene mafao mai ʻae nima ʻo Sihova kiate au.”
14 De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.
Pea naʻa na hiki hake hona leʻo, ʻo toe tangi: pea ʻuma ʻa Opa ki heʻene faʻē ʻi he fono; ka naʻe pikitai ʻa Lute kiate ia.
15 Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og sin Gud; vend du også tilbage og følg din Svigerinde!"
Pea pehē ʻe ia, “Vakai, kuo toe liu atu ʻa ho tokoua ʻi he fono ki hono kakai, pea ki hono ngaahi ʻotua: ke ke foki koe ʻo muimui atu ki ho tokoua ʻi he fono.”
16 Men Rut svarede: "Nød mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal være mit Folk, og din Gud skal være min Gud;
Pea naʻe pehē ʻe Lute, “ʻOua naʻa ke kole ke u liʻaki koe, pe ke u foki mei heʻeku muimui ʻiate koe: he ko e potu ʻoku ke ʻalu ki ai, te ta ō ai; pea ko e potu te ke mohe ai, te ta mohe ai: ko ho kakai ʻe hoko ko hoku kakai, pea ko ho ʻOtua ko hoku ʻOtua:
17 hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. HERREN ramme mig både med det ene og det andet: Kun Døden skal skille os ad!"
Ko e potu te ke mate ai, te u mate ai, pea te u tanu ʻi ai: ke fai pehē ʻe Sihova kiate au, pea lahi hake, ʻo kapau ʻe ai ha meʻa te ta māvae ai mo koe ka ko e mate pe.”
18 Da No'omi så, at det var hendes faste Vilje at drage med hende. holdt hun op at tale til hende derom,
Pea ʻi heʻene vakai ʻoku loto mālohi pe ia ke na ō mo ia, naʻe tuku ʻene kei lea ki ai.
19 og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne sagde: "Er det No'omi?"
Pea ko ia, naʻa na ō ai ke na hoko ki Petelihema. Pea ʻi heʻena hoko ki Petelihema, pea pehē, naʻe ngatū ʻae kolo kotoa pē koeʻuhi ko kinaua, pea nau fepehēʻaki, “Ko Naomi eni?”
20 Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara", thi den Almægtige har voldet mig megen bitter Smerte!
Pea naʻe pehē ʻe ia kiate kinautolu, “ʻOua naʻa ui au ko Naomi kae ui au ko Mala: he kuo fai fakamamahi lahi kiate au ʻe he Māfimafi.
21 Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN ført mig tilbage. Hvorfor kalder I mig No'omi, når HERREN har vidnet imod mig og den Almægtige tilskikket mig Ulykke?"
Naʻaku ʻalu kituʻa kuo u fonu, pea kuo toe ʻomi au ʻe Sihova ki ʻapi kuo u maha: pea koeʻumaʻā hoʻomou ui au ko Naomi, he kuo tukuakiʻi au ʻe Sihova, pea kuo fakamamahiʻi au ʻe he Māfimafi?”
22 Således vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med sin Sønnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først på Byghøsten.
Ko ia naʻe liu mai ʻa Naomi, mo Lute ko e fefine Moape, ko ʻene tama ʻi he fono naʻe haʻu mo ia, ʻaia naʻe haʻu mei he fonua ko Moape: pea naʻa na hoko ki Petelihema ʻi he kamataʻanga ʻoe ututaʻu paʻale.
